Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Biodiversitet skal i centrum af Naturfonden, ikke miljø

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ideen om en national Naturfond er efter lang tids tavshed endelig ved at komme ind i det politiske spil, efter at først De Konservative og siden Enhedslisten har taget den op. Derfor er det netop nu afgørende for naturorganisationer og natureksperter at komme på banen med præciseringer af, hvad en sådan fond bør og ikke bør handle om.

Hvis Naturfonden vel at mærke skal være en NATURfond af gavn og ikke blot af navn.

Desværre er der allerede visse tegn på, at fonden kan risikere at blive instrument for andre 'grønne' politikområder, der kan være nok så vigtige, men som faktisk ikke har naturens 'egne' problemer som omdrejningspunkt. Den danske regering har f.eks. flere ministre og politikere, der af gode grunde er meget bekymrede for de globale klimaforandringer, men ikke så mange politikere, der taler naturens sag.

Er der da et modsætningsforhold her?

Natur kan defineres på mange måder og krølles helt sammen filosofisk - men hvis vi holder os til en 'dagligdagsdefinition' af natur som det, der ikke er opdyrket, asfalteret eller bebygget, er der er ikke et modsætningsforhold. Men der er en altafgørende pointe i, at naturen er meget mere og andet end klimaet, og at den påvirkes negativt af meget mere og andet end klimaforandringer - og dette 'meget mere og andet' trænger i allerhøjeste grad OGSÅ til at blive prioriteret. Akut.

For selv om klimaforandringer og naturtab selvsagt ikke er uden åbenlyse berøringsflader, betyder det ikke, at der ikke er brug for målrettede indsatser med hver sit sigte.

Men hvad angår naturens ve og vel, placerer de danske politikeres indsats (eller mangel på samme) faktisk Danmark blandt tabernationerne.

Det bedste mål for naturens tilstand er som hovedregel plante-, svampe- og dyrearternes mangfoldighed - med et andet ord: biodiversitet. På globalt plan er biodiversiteten imidlertid i frit fald, og tabet af naturområder og arter er ud fra nøgterne og kvalificerede faglige vurdering faktisk slet og ret - katastrofal.

Jeg har tidligere citeret professor i makroøkologi Carsten Rahbek for at fastslå, at »biodiversitetskrisen er langt mere alvorlig end klimakrisen,« og at den videnskabelige konsensus på området har konstateret, »at udryddelsen foregår 100-1.000 gange så hurtigt som den naturlige rate for arters uddøen. Vi er midt i den sjette masseuddøen af arter i jordens mange milliarder år gamle historie. Den første, der er forårsaget af en anden art - mennesket.« (Uniavisen, 12.4.2013).

Dette er ingen underkendelse af klimakrisen, men en pointering af, at der er andre problemer, vi overser. Og Danmark er som nævnt ikke i frontlinjen, hvad angår en indsats for at gøre noget ved biodiversitetskrisen - vi lever tværtimod i et af de lande, hvor naturen er mest parcelleret og marginal, og hvor biodiversiteten styrtdykker.

Eller som professor emeritus Peder Agger så bramfrit har konstateret: »Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til.« (Information, 15.7.2013).

Derfor er ideen om en Naturfond absolut tiltrængt.

Natur- og landbrugskommissionen har således foreslået, at staten øremærker 300 millioner kr. om året til en national naturfond, der opkøber dårlig landbrugsjord og så at sige 'returnerer' den til naturen - og en privat fond har allerede tilbudt at fordoble beløbet krone for krone.

Andre fonde kunne godt tænkes at følge efter, og målet måtte gerne være minimum 1 milliard årlige kroner.

Dette er vigtigt af to grunde: For det første er STØRRE og mere SAMMENHÆNGENDE naturområder en stor mangelvare i Danmark, og for det andet er STØRRE og mere SAMMENHÆNGENDE naturområder én af grundforudsætningerne for at (begynde at) vende den katastrofale tilbagegang i biodiversitet. Men det kan ikke stå alene.

Kvantitet er ligegyldigt uden kvalitet.

Hvis og såfremt Naturfonden skal forbedre naturen, er det altafgørende, at den netop får biodiversitet som sit absolutte formål.

Det er med andre ord vigtigt, at biodiversiteten ikke bliver underordnet krav om f.eks. 'grøn vækst', nedbringelse af CO2, forbedringer af vandmiljøet osv., der altsammen er nok så vigtige forhold i sig selv. Men al 'grøn' politik er bare ikke nødvendigvis også grøn NATURpolitik, og på den grønne politiske palet er og bliver den allerstørste politiske undladelsessynd herhjemme den fatale ignorering af biodiversiteten.

Derfor er det nu og her, at biodiversiteten så at sige må få sit helt eget punkt på dagsordenen.

Hvis ikke biodiversitet udspecificeres som omdrejningspunktET, er der nemlig ingen grænser for, hvad man ellers kan 'definere' som natur og bruge 'Natur'fondens penge på. Men større og mere sammenhængende naturområder er f.eks. ikke meget værd i forhold til naturens kvalitet, hvis vi bare planter nogle nye træer. Ny skov har stort set ingen som helst værdi i forhold til biodiversiteten før om adskillige generationer - det har derimod den gamle skov, som vi til gengæld fælder på livet løs herhjemme.

Der kan være andre grunde til at plante ny skov, men det er så netop - andre grunde. Så længe vi samtidig fælder løs af den artsrige skov, gavner vi ikke biodiversiteten, for når den 'nye' skov om et århundrede eller to måske er blevet så gammel, at den kunne huse et væld af forskellige arter, er dette væld af arter væk.

Derfor skal nye områder opkøbes i tilknytning til eksisterende natur, så de omgiver eller forbinder eksisterende naturområder som landbrugsfrie, skovdriftsfrie, industrifrie, asfaltfrie og begyggelsesfrie naturarealer. Og derfor skal den eksisterende natur skal have helt klare og entydige rammer for arealanvendelsen, der har biodiversitet som formål.

De øvrige grønne miljø- og klimaområder har deres egne politiske mekanismer og tiltag - og man kan let argumentere for, at de ikke er tilstrækkelige - men nu og her er der altså ganske enkelt også brug for en visionær NATURpolitik, der gør noget for naturens 'egen' skyld. Ikke fordi vi eventuelt kan 'tjene penge' på den, ikke fordi vi skal 'rydde op' efter alle vore miljøsynder - men fordi vi skal sikre den natur og de arter, der er her.

Som Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience/Biodiversitet ved Aarhus Universitet, understreger i en korrespondance:

»Biodiversiteten i Danmark er i stadig tilbagegang. Den væsentligste årsag er at naturen mangler plads. Forstået på den måde, at der mangler arealer hvor naturen ikke er underlagt andre rationaler i arealforvaltningen.«

»Hvis vi ser på hvad man tidligere har gjort i stor stil i Danmark, så har man plantet skove på landbrugsjord for drikkevand, klima og sundhed, oversvømmet landbrugsjord med drænvand og udlagt randzoner omkring vandløbene for vandmiljøet - og dernæst har man kaldt hele molevitten for ny natur. Natur er et taknemmeligt og rummeligt navn, men ikke noget særlig informativt navn, eftersom alt er natur: Kornmarken, statsministeren, rosenbedet, græsset mellem fliserne. Det som burde bekymre os, er den natur som forsvinder: Eremit, rødlig perlemorssommerfugl, månetorbist, pirol, engblomme, guldblomme, rosenrød vokshat, kæmpepigsvamp, rensdyrlaver, lungelav, seglmos osv. Og hvis vi vil bevare de truede arter, skal vi sikre de gamle skove, de gamle næringsfattige enge, overdrev, moser, de næringsfattige kildevæld, de klarvandede søer osv.«

Kvaliteten af en Naturfond afhænger af, om politikerne for en gangs skyld vil og tør gøre en visonær forskel for naturens mangfoldighed, ikke for 'vores' skyld, men for naturens. At det så også gavner os, fordi oplevelsen af mangfoldig natur er berigende i sig selv og har så mange andre 'sidegevinster', er selvfølgelig betydningsfuldt - men det afgørende spørgsmål er og bliver, om vi vil gøre noget for at bremse arternes masseuddøen eller ej.

Derfor er det godt, at Enhedslisten fremhæver biodiversiteten i partiets opbakning til en Naturfond, men det er endnu vigtigere at insistere på, at det ikke underordnes andre prioriteter:

Per Clausen udtaler om muligheden for, at en kommende national Naturfond kan opkøbe jord for at sikre mere natur: »Det vil give rigtig mange gevinster, det vil skabe større mulighed for, at de forskellige arter kan udvikle sig i Danmark, altså bedre biodiversitet, det vil give mulighed for større naturoplevelser, og så kan det medføre, at vi reducerer CO2-udspillet.« (DR.dk, 22.10.2013).

Især det første, og i den rækkefølge.

Men her vælger klimaminister Martin Lidegaard tilsyneladende at ignorere biodiversitets-problemstillingen i sin reaktion og koncentrerer sig alene om klimaet: »Jeg er helt enig i, at vi skal i gang med vores klimaplan. Der er mange gode initiativer, der både skaber vækst, arbejdspladser og gør noget godt for klimaet.«

Øh, ja - men det er ikke dét, der bør være NATURfondens sigte.

Hvis vi gør noget afgørende for biodiversiteten, kan det få positive effekter for miljø og klima, men biodiversiteten skal være overordnet andre hensyn. Ellers taber vi endnu mere natur og endnu flere arter på gulvet.

Summa summarum: Det er vigtigt at handle politisk i forhold til de truende globale klimaforandringer. Det er vigtigt at handle politisk i forhold til et af de mest truende artstab i Jordens milliardår-gamle historie.

Så lad os derfor for en gangs skyld OGSÅ søsætte et projekt, der har sidstnævnte problemstilling som centrum.

Naturfondens formål skal med andre ord ene og alene være at gavne biodiversiteten, punktum. Andre grønne politikområder skal gavnes af andre grønne tiltag.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 26.10.2013