Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forsvarets whistleblowers skal hædres, ikke udstødes

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeg tror ikke på stikkersamfundet. Jeg mener ikke, at man skal 'melde' naboer, fordi man f.eks. ved eller tror, at de snyder i skat - det er at gå i for små sko, og den slags må myndighederne tage sig af. Ellers fører det til, at alle lurer på alle, og det fremmer misforståelser, mistro og overdrivelser, mere end det fremmer noget andet.

Men der kan være grænseoverskridende tilfælde af ulovligheder og/eller magtmisbrug, der afgjort må og skal for dagens lys.

'Korpsånd' og kammeratskaber kan naturligvis være godt og vigtigt af mere end personlige grunde, men det bør aldrig stå i vejen for den enkeltes samvittighed. Hvis vores chef, partifælle, kollega eller ven foretager sig noget, der er grænseoverskridende galt, og som står i åbenlys kontrast til det, vi med vor samvittighed kan stå inde for, må samvittigheden råde.

Og når det, der er galt, rammer uskyldige mennesker, er sagen selvfølgelig endnu mere udtalt.

Derfor er whistleblowers, der står frem og afslører militærhemmeligheder, statshemmeligheder, bankhemmeligheder og alle mulige andre hemmeligheder, der er grænseoverskridende forkerte, ikke 'sladrehanke'.

Og derfor er også den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard en vaskeægte helt, fordi han trådte frem i 2012 og fremlagde beviser for danske soldaters stiltiende accept af irakiske sikkerhedsstyrkers brutale overgreb mod civile irakere i 2004.

I årevis tiede også Kærgaard, for »Forsvaret er min familie«, som han forklarer, men samvittigheden nagede. Og da Forsvaret pure nægtede kendskab til sagen og dermed afslørede en magtfuldkommen parathed til direkte bedrag, blev det for meget, og han måtte stå frem.

Siden har ikke blot Forsvaret, men også mange af hans venner og selv hans far vendt ham ryggen. Hvis det er prisen, er der desværre meget lidt, der kan rette op på dét tab for Kærgaard.

Men at være tro mod sig selv og sin samvittighed er altafgørende, og offentlighedens respekt bør i alle tilfælde være en selvfølge.

For SELVFØLGELIG skulle det frem. Derfor er det også tankevækkende og problematisk, at Forsvaret har vendt ryggen til den mand, hvis integritet og redelighed de i stedet burde belønne. Anders Kærgaard burde om nogen hædres, ikke udstødes.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 22.10.2013