Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er det anonyme brev i skattesagen et falsum?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

At det anonyme brev i skattesagen kan være et rent falsum, forfattet af en eller anden, der primært vil have nogle af Venstres topfolk i fedtefadet, tyder flere usandsynlige oplysninger på, f.eks.:

1) Hvis brevskriveren virkelig er i besiddelse af en række afslørende dokumenter i sagen, hvorfor så ikke fremsende et eller flere uddrag som smagsprøve, enten til Skattekommissionen eller pressen?

2) Hvordan har vedkommende fået adgang til en PC med tophemmelige dokumenter - var der ikke engang en adgangskode til computeren? Og hvis den pågældende PC virkelig var uden adgangskode - hvad så med adgangen til den særlige email-konto, der skulle være oprettet i sagen? Skulle dét være den eneste email-konto i verden uden adgangskode?

3) Hvis alt i brevet er sandt, hvorfor så ikke i det mindste fremsende et nyt brev, der reagerer på nogle af de spørgsmål og påstande, brevet har afstedkommet?

4) Det er usandsynligt, at brevskriveren taler sandt om detaljerne i sit eget job, for så ville vedkommende med stor sandsynlihed også røbe sin egen identitet - ganske vist ikke over for offentligheden, men over for det advokatkontor, der angiveligt skulle være involveret.

I brevet hedder det således: »Jeg deler kontor med en anden sekretær som er sekretær for en af indehaverne i advokatfirmaet. På et tidspunkt får min sekretærkollega af sin chef en noget mærkelig opgave. Hun får udleveret en bærbar pc som hun skal bruge til en speciel opgave, og hun får til opgave at oprette en ny e-mail adresse.«

Hermed ved den pågældende skatteadvokat naturligvis med stor sandsynlighed, hvem brevskriveren er, nemlig kollegaen til den sekretær, der har fået udleveret PC'en, og som vedkommende deler (eller har delt) kontor med. (Skulle der være mere end to advokatsekretærer på dette kontor, kan der selvfølgelig være flere 'mistænkte', men det ville i alle tilfælde stadig være dumt at røbe så afgørende et spor til sin egen identitet, når man ønsker anonymitet).

Pressen har selvfølgelig forsøgt at identificere det advokatfirma, der kunne tænkes at være tale om - hvis og såfremt brevskriveren taler sandt.

Opmærksomheden er landet på skatteadvokat Tommy V. Christiansens firma, ikke blot fordi det er et »stort advokatfirma i provinsen«, men fordi Christiansen er Venstremand og adskillige gange har udtalt sig imod Thorning-Schmidt og hendes mand i skattesagen.

Christiansen kan ikke definitivt afvise, at brevet stammer fra en medarbejder på hans eget advokatkontor: »Jeg ved ikke, om det er en sekretær fra mit kontor, der har fremsendt brevet. Det kan jeg ikke vide. Vi har 30 sekretærer, og om en af dem har fremsendt brevet ved jeg ikke noget om - men jeg tror det bestemt ikke.« (Dr.dk, 8.10.2013).

Han er også blevet bedt om at forholde sig til konkrete passager i brevet.

En central påstand i det anonyme brev lyder f.eks. »Det notat, som BT anfører at være et substansnotat udarbejdet af Simon Andersen, er i flere versioner udarbejdet af en af indehaverne i det firma hvor jeg arbejder.«

Hvordan reagerer Christiansen på dét?

»Ja, noget i notatet kunne godt stamme fra mig. Det sker også, at politikere ringer til mig for at få en ren teknisk vurdering af en sag. (...) Der kan godt være passager, jeg har fremsendt. Men jeg har ikke lavet notatet eller skrevet konklusionen.« (Berlingske, 8.10.2013).

Det er vel ikke helt uforeneligt med den anonyme brevskribents ord, om at BT's notat »i flere versioner« er udarbejdet af »en af indehaverne« i Christiansens advokatfirma (hvis det overhovedet er det firma, der sigtes til).

I det anonyme brev hedder det også: »Notatet er udarbejdet efter anmodning fra et ledende Venstre medlem. (...) Der er tilgået vores kontor en lang række mails med bilag til brug for udarbejdelse af notatet. Disse e-mails er tilgået vores kontor fra Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste.«

Hvordan reagerer Christiansen på denne påstand?

»... der er ingen ledende Venstre-politikere fra Christiansborg, der har kontaktet mig i Thornings skattesag, sådan som det bliver hævdet i brevet. Det ville jeg kunne huske.« (Berlingske, 8.10.2013).

Men brevskriveren hævder for det første ikke, AT det er Christiansen selv, der er blevet kontaktet, og for det andet heller ikke, at der er tale om »ledende Venstre-politikere fra Christiansborg«, som Christiansen her afviser.

Brevskribenten hævder blot, at henvendelsen kom fra »et ledende Venstre medlem« og tilføjer, at der har været omfattende kontakt mellem advokatkontoret og »Venstres sekretariat og fra Venstres pressetjeneste«. Dette modsiger Christiansens svar ikke eksplicit.

Hvordan reagerer han på påstanden om, at det kan være en anden fra hans advokatkontor, der er involveret?

Christiansen kalder det »urealistisk« og uddyber: »Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg har ikke haft noget at gøre med det. Og jeg kan sige med stor sikkerhed, at der ikke er andre i firmaet, der har haft noget at gøre med det. Hverken med brevet eller med den sag. Jeg har ikke haft kontakt med Venstre eller Skatteministeriet overhovedet i den periode.«

Summa summarum: Christiansen kan ikke fjerne muligheden for, at en eller anden fra hans advokatkontor har været involveret. Men selv om enkelte af hans svar til tider synes en smule upræcise eller udenomssnakkende i forhold til visse spørgsmål, beviser det selvsagt ingenting - og en byge af presseopmærksomhed må give lidt støj, når man skal udtale sig talrige gange om det samme til forskellige medier.

Det virker med andre ord ikke sandsynligt, at Christiansen personligt har været involveret. Men det har brevskriveren trods alt heller ikke hævdet.

Hvem denne anonyme brevskriver så SELV er, er selvsagt altafgørende - men vedkommende er i hvert fald NÆPPE DEN 'advokatsekretær', som han eller hun udgiver sig for at være (altså en, der har delt kontor med en kollega, som fik hemmelig PC og mailkonto), for så ville vedkommendes beskrivelser med stor sandsynlighed afsløre identiteten over for selv samme advokatfirma.

Denne del af brevet er med andre ord i bedste fald en del af en dækhistorie.

Kan det i stedet være en anden samvittighedsramt person, der har set dokumenter eller overhørt samtaler, som vedkommende ikke kan bevise, men ønsker, at andre vil bore efter? Måske er det en person, der faktisk arbejder for eller har arbejdet for et advokatfirma, men bevidst har villet lyve om sin position i firmaet for ikke at risikere noget? Måske er det en medarbejder fra BT eller i Venstre, der har villet kaste misvisende spor ud om sin person, men samtidig få sine opysninger ud i pressen?

Eller måske er det i virkeligheden en socialdemokrat, der er frustreret over, at Venstre ikke rigtig har tabt noget på denne sag, og som derfor har brygget noget sammen for at holde gryden i kog og forstærke mistanken?

Der er stof til en tv-serie her - men ikke til Skattekommissionen.

Derfor er svaret på, om Skattekommissionen skal tillægge det anonyme brev nogen som helst værdi, naturligvis et klart nej - de skal se bort fra brevet.

I modsætning til politiet og pressen, for hvem det er både politisk og efterforskningsmæssigt afgørende - uanset om det er helt eller delvist fiktion, og uanset hvem afsenderen er.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 9.10.2013