Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Win win: På tide at landbruget betaler tilbage til naturen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Landbruget bragt sig ud i bundløs gæld, der allerede beløber sig til ca. 350 mia. kr., og der kan lure et økonomisk kollaps for mange, når de afdragsfrie lån forfalder.

Men hvis og såfremt landbruget skal have yderligere økonomisk hjælp frem for at lade konkurser gå deres gang, bør det i alle tilfælde ske med klare modkrav til landbrugsproduktionen fremover, hvor natur og miljø medtænkes.

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen fastslår i et debatindlæg: »En lempelse af landbrugets gæld skal kobles sammen med en udtagning af en række landbrugsarealer, hvor naturen skal have førsteprioritet. Det skal ske som en del af en jordfordelingsproces, som fører til, at de mindre produktive arealer, f.eks. langs søer og vandløb, tages ud af drift. Det vil give en betydelig samfundsgevinst, fordi disse arealer bl.a. vil give mere og bedre natur og et bedre vandmiljø.« (Jyllands-Posten, 25.9.2013).

Men selv om kommende forhandlinger om landbrugets truende gældsbyrde i givet fald bør fokusere på naturgavnlige modkrav, der f.eks. inddrager landbrugsjord til natur, kan regeringen uafhængigt heraf allerede her og nu udstikke denne kurs.

De politiske forhandlinger om Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger står nemlig for døren, og især forslaget om en Naturfond, der hvert år kan opkøbe mindre produktive landbrugsarealer for 300 mio. kr. for at genskabe natur, har vakt opmærksomhed og vundet stor opbakning i naturforeninger og blandt eksperter.

Ved at give landbrugsarealer 'tilbage' til naturen på en hensigtsmæssig måde, kan vi ikke alene gavne vandmiljøet, biodiversiteten og naturoplevelsen, men også befri landbruget for byrden af at dyrke arealer, der alligevel er på grænsen af, hvad der kan betale sig. De får simpelthen penge for at la' vær'.

En win-win situation, der vil noget.

300 mio. kr. er desværre ikke alverden i den sammenhæng, men Velux- og Villum-fondene har tilbudt at fordoble statens beløb - og så er det næppe usandsynligt, at man kan få flere fonde til at følge trop. Kunne man nå op på en milliard om året, ville det være et meget væsentligt skridt i den rigtige retning.

Men det første skridt er og bliver de første 300 mio. kr., som staten selv skal hoste op med.

De Konservative har sagt ja, så et bredt flertal synes allerede på forhånd at være i hus, hvis regeringen og Enhedslisten får fingrene ud af starthullet.

Men hvor skal pengene komme fra?

Nu er al politik i sidste ende et spørgsmål om prioritering, så hvad der er »råd til« og »ikke råd til«, er i reglen politisk spin og udenomssnak, der slører de ideologiske motiver bag en given økonomisk disposition.

Men i dette tilfælde er det endog meget let at finde de 300 mio. statskroner, uden at det koster skatteyderne én krone ekstra.

I forvejen betaler skatteyderne nemlig ca. 7 mia. kr. om året i landbrugsstøtte, stort set uden at stille modkrav, så måske var det på tide, at landbruget begyndte at betale lidt tilbage?

Biologen Michael Stoltze gentager, hvad ofte er foreslået, men desværre hidtil for døve øren: »Finansieringen kan - uden omkostninger for danske skatteydere - ske ved at ommøblere landbrugsstøtten, så en del af midlerne går direkte til naturgenopretning. Det har været på tale gang på gang siden Wilhjelmudvalget kom med sin rapport i 2001.«

Så enkelt er det. Her finder vi de 300 mio. kr. til gavn for naturen, som Velux- og Villum-fondene dobler op, og så er de første 600 mio. kr. allerede i hus.

En visionær naturpolitik kan med andre ord både finansieres og søsættes i den allernærmeste fremtid, hvis regeringen kommer på banen og griber chancen. Og har man først fået en velfungerende Naturfond, der tager dårlig landbrugsjord ud af produktion og skaber mere natur i stedet, har man allerede udstukket en langsigtet kurs, der måske også kan angive retningen for fremtidige forhandlinger med landbruget.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 25.9.2013