Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Disrespekt for krigsveteraner?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På blot et par årtier har vi fået en befolkningsgruppe med problemer af en karakter, Danmark har været ubekendt med i generationer: 26.000 krigsveteraner.

DR2-programmet 'På den 2. side' tog for nylig en flig af problemstillingen op i anledning af »Flagdag for udsendte«. Forfatteren Carsten Jensen gav udtryk for, at man godt kan have respekt for en soldat, der vælger at udkæmpe en krig, også selv om man mener, at krigen er meningsløs. Deraf følger blot ikke nødvendigvis, at man så vil bidrage til det samlende krigspositive signal, som flagdagen næppe kan undgå at udtrykke - herunder måske en yderligere fortrængning af den udbredte krigsmanipulation, der i årevis har kendetegnet det politiske niveau.

I DR's programomtale på nettet bliver Carsten Jensens position imidlertid kogt ned og skarpvinklet til, at han »ikke har tænkt sig at takke soldaterne«. Og til trods for at han i udsendelsen udtrykkeligt forklarer, at der naturligvis er soldater, han har respekt for, og hvis beslutning om at drage i krig både er moden og afklaret, hedder det i programomtalen, at han »gik i kødet på krigsveteranerne«.

I »kødet på« krigsveteranerne? Det skortede rigtig nok ikke på forsøg på at få det til at se sådan ud under udsendelsens iscenesættelse, men det er beslutningstagerne, der er genstand for forfatterens kritik.

Til sidst skulle hans henvisning til en krigskritisk veteran (som vi jo ellers ikke mødte nogen af i udsendelsen) ligefrem stemples som »spin«, og med få sekunder tilbage blev han afbrudt med en out-of-the-blue-inddragelse af »internationale undersøgelser, som viser, at det er sværere at komme sig over krigstraumer under en negativ offentlighed«. Ta' den.

Jo, budskabet var ikke til at tage fejl af: Krigskritikere gør tilværelsen endnu værre for traumatiserede krigsveteraner, så hold kaje og vink med flaget ...

Den presseansvarlige for Forsvarets flagdag, Anders V. Fridberg, mener da også, at alle bør slutte op om flagdagens hyldest: »På den her ene dag synes vi godt, at man kan lægge debatten om indsatsen lidt til side, og reservere dagen til at hylde soldaterne.« (Dr.dk, 2.9.2013).

Nu er det for det første sjældent kritikere, der sætter dagsordenen eller bestemmer tid og sted for debatten, men politikere eller presse. Og for det andet er realiteten jo den, at kritikken i årevis har været begrænset, fordi politikerne har haft så travlt med at gøre krigen til ét stort nationalistisk paradenummer, og fordi Forsvaret har sikret så snævert råderum for en kritisk presse som muligt. Og for det tredje bliver debatten jo allerede »lagt til side«, når kritik af krigens meningsløshed bliver gjort til en »hån« mod krigsveteraner, bl.a. af udsendelsens feltpræst, der om soldaterne bedyrede: »De har valgt at tage skuddene for dig og mig.«

Så forsimplet er krigsiscenesættelsen slået igennem, at præsten ukritisk glider i ét med Forsvarets brevpapir og sluger politikernes præmisser råt.

Er det slet ikke tænkeligt, at politikerne lader soldaterne tage skuddene, hverken for dig eller mig, men for deres helt egne agendaers fremme? Og skal krigen virkelig fortsat hvile på myten om, at havde det ikke været for dansk krigsdeltagelse, ville terrorister skylle ind over landet, når kendsgerningen måske snarere er, at dansk krigsdeltagelse rent faktisk har forøget terrorrisikoen?

Men selvfølgelig kan en sådan kritik forenes med konstateringen af, at der er danske soldater, der fortjener respekt. Nogle er blevet løjet i krig, og mange har af personlige grunde haft de bedste intentioner til at beskytte civile, og der er ingen grund til at betvivle, at der er mange situationer, hvor det er lykkedes at gøre en forskel til det bedre.

Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at den danske krigsdeltagelse for en overordnet vurdering ikke har været meningsløs og politisk forfejlet.

Udover de mange lidelser, som er påført civilbefolkninger, har f.eks. alene Afghanistankrigen såret 211 danske soldater og kostet 43 livet. Dertil kommer et utal af soldater med traumer.

Krigsveteranen Jan Sønderholm har f.eks. siden sin udstationering i Kosovo lidt af svære psykiske problemer, men har ikke fået megen hjælp fra Forsvaret: »Der var ingen forståelse. Vi fik at vide, at hvis vi søgte psykologhjælp, var vi færdige i militæret.« (Berlingske, 25.10.2012). Krigsveteranen Christian Hanfort er plaget af PTSD efter sine krigsoplevelser og risikerer nul kroner i kontanthjælp som følge af tre års sygemelding (Politiken, 21.7.2013). Nul kroner.

Og de er langtfra de eneste, der er blevet svigtet blandt de tusinder af danske krigsveteraner med behandlingskrævende psykiske mén.

Dér finder vi disrespekten for krigsveteranerne - ikke fra krigskritikerne, men fra krigspolitikerne.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 6.9.2013