Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Obama, Thorning og Fogh-igen-igen på gal kurs i Syrien

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kaster sig ind i debatten for at forsikre, at det var Assads regime, der stod bag det kemiske angreb i Ghouta i det østlige Damaskus, er det svært at se, at han skulle gøre præsident Barack Obama en tjeneste.

Stribevis af eksempler på manipulatorisk spin og politisk bedrag klæber til Foghs karriere som fluer til fluepapir, og det sidste sted, han har en flig af troværdighed tilbage, er hans vurdering af endnu en krigsiscenesættelse. Nej, det er ikke polemik - i Foghs tilfælde er bedrag og løgn simpelthen ikke for hårde ord.

LÆS: Løgneren, bedrageren, manipulatoren Fogh

Nu har FN's våbeninspektører så forladt Syrien, og mens USA's udenrigsminister John Kerry har fremlagt sin krigs-sag uden skyggen af håndgribelige beviser på noget som helst, venter vi på deres vurdering. Nej, de skal ikke placere et ansvar, men vi må selvfølgelig formode og håbe, at der kommer andet og vigtigere pejlinger ud af deres rapport end konstateringen af, at der har fundet et kemisk angreb sted.

Det var et ualmindelig dumt træk, hvis Assad stod bag det kemiske angreb, netop som FN's våbeninspektører var på vej. Men selvfølgelig er det tænkeligt, at nogen i regimet står bag. Det er imidlertid også tænkeligt, at det kan være en oppositionsgruppe. Som Peter Oborne bemærker, er det ikke første gang, at beskyldningen om brug af kemiske våben er rettet mod Assad, og det har tidligere vist sig at være mere end tvivlsom:

»Consider this: the only beneficiaries from the atrocity were the rebels, previously losing the war, who now have Britain and America ready to intervene on their side. While there seems to be little doubt that chemical weapons were used, there is doubt about who deployed them. It is important to remember that Assad has been accused of using poison gas against civilians before. But on that occasion, Carla del Ponte, a UN commissioner on Syria, concluded that the rebels, not Assad, were probably responsible.« (The Telegraph, 29.8.2013).

Der er også syriske stemmer, der peger på, at det er saudisk-støttede rebeller, der står bag for at fremtvinge et vestligt militærindgreb - og heller ikke dette skal selvsagt vægtes tungere end så mange andre af de modstridende røster i en kompleks konflikt.

Omvendt kan det hele selvsagt også forekomme at være ligegyldigt flueknepperi i det store billede. Hvorfor skal hundredvis af ofre for et kemisk angreb være udslagsgivende for argumentationen for at sætte militært ind mod det syriske regime i en borgerkrig, der i forvejen har kostet titusindvis af dødsofre og millioner af flygninge? Har Assad ikke om nogen fortjent at blive fjernet omgående?

Afgjort. Men som altid er krig og krigskonsekvenser et komplekst puslespil med blodige brikker, hvor hvert træk kan have fatale konsekvenser for titusinder. Kuren kan vise sig værre end sygdommen, og det er jo netop dét, der også er problemet her.

99 procent af stemmerne i debatten i Vesten så selvfølgelig helst Assad fjernet, borgerkrigen indstillet og et fredeligt retssamfund rejse sig i Syrien. Men det er som bekendt ikke dét, der ligger i kortene - heller ikke hvis USA, Danmark og de få andre krigsivrige nationer trykker på knappen. Vi risikerer at gøre ondt værre. Igen.

Jeg er ikke pacifist, og i mine øjne kan militæranvendelse ikke afvises absolut og til hver en tid, heller ikke i Syrien, men det er en vægtskålsafgørelse, og her og nu er der ganske enkelt for meget, der taler imod.

Skal vi da bare se passivt til? Nej, men der er andre måder at reagere aktivt på end at gå i krig.

Jeg er enig med tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus, Anders Hastrup, der slår til lyd for en ANDEN dansk aktivistisk udenrigspolitik end DEN 'aktivisme', der siden Fogh - og nu med Thorning-Schmidt - tilsyneladende altid er synonym med militarisme:

»Størstedelen af den syriske befolkning er ikke-voldelig og er stadigvæk den dag i dag ikke-voldelig, men fanget i et fuldstændigt humanitært mareridt og et humanitært morads som vi, hvis vi tager os lidt sammen, faktisk godt kan afhjælpe med de midler, vi har i øjeblikket, og afsætte nogle af de penge til humanitære indsatser i stedet for til militæraktioner. Det kræver en anden tænkning af dansk udenrigspolitik, hvor vi ikke hele tiden har Lars Løkke, der skal sige 'Jamen, lederen af Den Frie Verden, Obama, har trukket en rød linie, så må vi gøre som han gør.' Lad os finde et nyt fælles skandinavisk fodslag og få en ny humanitær international profil, der går lidt anderledes til værks, så vi kan se os selv og det nye Syrien i øjnene.« (DR2 Deadline, 29.8.2013).

APROPOS

> Smoking gun? Blix kritiserer vestligt hastværk i Syrien

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 31.8.2013