Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Danskere står på deres ret? Selvfølgelig!

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Er det godt eller skidt at stå på sine rettigheder? Ifølge reaktionerne på en nylig undersøgelse er det forfærdeligt, at et stigende antal danskere fastholder retten til offentlig hjælp.

I dag svarer 68 procent af de adspurgte, at de er meget eller lidt enige (henholdsvis 27 og 41 procent) i følgende udsagn: »Jeg vil hellere klare mig selv frem for at bede det offentlige om hjælp, selv om jeg har ret til den.« (Momentum, 20.8.2013). I 1995 var de tilsvarende tal henholdsvis 57 og 23 procent, altså sammenlagt 80 procent. Fra 1995 til 2013 er der med andre ord 12 procent flere danskere, der insisterer mere kompromisløst på at fastholde deres ret til offentlig hjælp.

Men undersøgelsens udgangspunkt er tvetydigt og fortæller heller intet om årsagen til svarene. Måske er der endnu færre, der kan klare sig uden offentlig hjælp i dag? Så hvad andet skulle de svare? I alle tilfælde er det selvfølgelig fornuftigt, at flere står på deres ret, når vi har set, hvordan sociale rettigheder og ydelser netop er blevet skiveskåret adskillige gange de seneste par årtier.

At dømme »hængekøje« og »krævementalitet« er derfor journalistisk og politisk plat - de udeblevne mellemregninger rager åbenbart visse politikere og medier en avisand.

Men bemærk, hvad undersøgelsen IKKE fortæller: Den fortæller ikke, at danskerne ikke gider arbejde - Danmark har tværtimod en af verdens allerhøjeste erhvervsfrekvenser. Den fortæller ikke, at danskerne ikke vil »bidrage til fællesskabet« - knap to millioner danskere brugte alene i 2012 sammenlagt over 350 millioner arbejdstimer på frivilligt arbejde. Hvilken GIVEmentalitet.

Men i de to seneste årtier er uligheden vokset, og sikkerhedsnettet udhulet. I begyndelsen af 1990'erne var dagpengeperioden 2-3 gange længere end i dag, og der var nærmest udelt politisk opbakning til en efterlønsordning, der gavnede unge arbejdsløse og hjalp nedslidte ældre.

Den socialpolitiske rettighedsvirkelighed er en ganske anden i 2013 end i 1995. Der er så meget desto større grund til at være opmærksom på sin rettigheder - og mistænksom over for sine politikeres fremtidsløfter.

Vi lever i en tid, hvor CEPOS's Jacob Mchangama har måttet konstatere, at det voksende frihedstab i »høj grad« går ud over de svageste, »fordi prisen for at få de her velfærdsydelser er, at man bliver underlagt et stadig mere indsnævret kontrolregime« (Politiken.dk, 14.9.2011). Vi lever i en tid, hvor professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen har konstateret, at beskæftigelsessystemet »i højere grad end tidligere bliver opfattet som var det et DDR-regime« (Avisen.dk, 7.9.2012). Og vi lever i en tid, hvor professor i socialret Kirsten Ketcher har påpeget, at vi i nogle sager om offentlig forsørgelse »nærmer os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention« (Fagbladet 3F, 11.8.2011).

Og vi lever i en tid, hvor en erhvervsguru som Asger Aamund har protesteret mod antallet af offentligt forsørgede ved at flirte med diktaturet: »... ligesom under krigen, kan man have en slags elite-regering i en periode, som bistår de folkevalgte skal vi sige lidt håndfast. Så vi kan få de nødvendige reformer.« (Berlingske, 26.8.2011). Vi lever i en tid, hvor Mette Frederiksen beskylder ledige for et »normskred« bort fra den lovlydighed og arbejdsomhed, som hun skamroser sin egen opdragelse for (Information, 3.12.2011). Og vi lever i en tid, hvor Morten Messerschmidt stempler ledige som »gøgeunger« og hævder, at den arbejdende del af befolkningen »tvinges til at finansiere de ugidelige og de dovne« (Jp.dk, 8.1.2012).

Jo, der er afgjort grund til at stå på sin ret i denne tid. Og at politikere spurter fra deres løfter, gør det kun endnu vigtigere - tænk bare på Dansk Folkeparti. I 2010 fastslog Kristian Thulesen-Dahl: »Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden.« (Jyllands-Posten, 9.1.2010).

Fuld af fiduser var han - snart gik han rask væk med til at afvikle efterlønnen og halvere dagpengeperioden. Dengang var prognoserne fra VK-regeringen, at 2.000-4.000 ville miste dagpengene det første år. Men fuld af fiduser var de - det korrekte tal nærmer sig det tidobbelte.

Jo, det er GODT, at flere danskere tager deres rettigheder alvorligt, og nej, det betyder ikke, at flere ikke GIDER, men at vigtigheden af at stå på sin ret er så meget mere afgørende i dag, hvor rettigheder og ydelser er blevet udhulet og forringet i årevis.

Stå på din ret hvor som helst - så længe, du har den.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 22.8.2013