Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Afghanistankrigen i bagagen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Hovedbanegården bliver jævnet med jorden mellem klokken 13 og 15.«

Sådan lød én af flere bombetrusler, der for nylig bragede ud over nationen via elektroniske nyhedsmedier og satte politiet i alarmberedskab. Heldigvis var det tomme trusler, og det lykkedes at pågribe afsenderen.

Da han blev fremstillet i Københavns Dommervagt, lød forklaringen: »Det faldt mig bare ind. Jeg har været udsendt som soldat i Afghanistan, og jeg savnede suset.« (Berlingske, 20.7.2013).

Han har forsøgt sig med faldskærmsudspring, bungy-jump og speederen i bund, men intet kan indfri det savnede adrenalin-kick fra Afghanistankrigen, hvor han imidlertid påkørte en vejsidebombe i 2010 og blev sendt hjem med PTSD (posttraumatisk stresstilstand). I en periode modtog han psykologhjælp, men efter at Forsvaret ikke længere ville betale regningen, er det gået ned ad bakke.

Og han er blot ét af utallige eksempler på, hvordan vi efter 12 års krig i Afghanistan så småt er ved at opdage, at man ikke bare kan gå i krig uden at slæbe krigen med hjem igen som tikkende bomber i den mentale udrustning.

Krigsveteranen Jan Sønderholm, der har været udstationeret i Kosovo, lider f.eks. af frygt for store menneskemængder, pludselige aggressionsudbrud og flashbacks fra krigshandlinger - men han har måttet stå alene med sine problemer: »Der var ingen forståelse. Vi fik at vide, at hvis vi søgte psykologhjælp, var vi færdige i militæret.« (Berlingske, 25.10.2012).

Thomas Furustubbe, der har været udsendt til Balkan fem gange, fortalte for få år siden om danske krigsveteraner, der er flyttet ud i de danske skove, hvor de samler bær og fanger dyr for at overleve under primitive forhold: »Mange af veteranerne vil opfatte andre mennesker som indtrængen på deres område. De lever ligesom gamle Vietnam-veteraner i USA: De har endnu ikke sluppet krigen og føler sig ikke velkomne i samfundet.« (Jyllands-Posten, 20.6.2010).

Krigsveteranen Christian Hanfort er plaget af PTSD, og i perioder er han nødt til at isolere sig på en båd som følge af uudslettelige krigsoplevelser. Tre års sygemelding og udsigten til nul kroner i kontanthjælp er prisen: »Får jeg ikke en arbejdsskadeerstatning, bliver tæppet trukket væk under mig. Forsvinder de sidste fysiske rammer, er min deroute total. Så er jeg gået til grunde som den person, jeg var. Så må jeg gå på gaden.« (Politiken, 21.7.2013).

Det er ikke mange år siden, at PTSD ikke var noget, som optog danske politikere, og som nogle endog latterliggjorde. Var det måske ikke bare en påstået 'lidelse', der belejligt ramte flygtninge fra krigshærgede områder, så de kunne søge dispensation fra VK-regeringens sprogkrav og lettere få asyl?

Det »er vi trætte af«, fastslog Søren Krarup, der så stort på eksperters vurderinger: »PTSD er noget, psykologer og læger rask væk skriver, og det hænger mig ud af halsen med sådan en sludder for en sladder, hvor man svindler sig igennem.« (Politiken, 9.12.2005).

I dag er PTSD imidlertid blevet den tragiske virkelighed for et betydeligt antal pæredanske krigsveteraner, og så er det slut med den slags foragtende bagatelliseringer.

PTSD viser sig måske først, flere år efter at soldaterne er vendt hjem, ligesom eksisterende symptomer pludselig kan forværres med års forsinkelse. Vi har med andre ord slet ikke et dækkende overblik over konsekvenserne for de ca. 26.000 danske krigsveteraner fra de seneste to årtier. Og værst var utvivlsomt Afghanistankrigen.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller kan imidlertid forsikre os om, at prisen har været det hele værd - hvad krigen har kostet den afghanske civilbefolkning af frygtelige lidelser og blodige tab, figurerer dog ikke i så meget som en fodnote til hans belejlige krigsstatus. Men den samme politiker, der i slutningen af 2001 kunne proklamere, at Taleban stort set allerede var »elimineret«, og som løj os ind i Irak-krigen i 2003, kan nu forsikre os om, at hvis vi ikke var gået i krig i Afghanistan, ville det have »kostet mange, mange flere dræbte« (Politiken, 21.7.2013).

Det ved han naturligvis ikke en skid om - efter alt at dømme har krigen åbenlyst forøget terrortruslen mod Danmark.

Og hvad vi med sikkerhed ved, er, at prisen for at tabe krigen i Afghanistan ved siden af de trøstesløse konsekvenser for store dele af den afghanske civilbefolkning har beløbet sig til 11,4 milliarder danske kroner, 43 døde danske soldater, 211 sårede - og tusinder af krigsveteraner med behandlingskrævende psykiske mén.

Ikke mindst takket være dansk politiks kyniske krigsmanipulatorer, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.

APROPOS

> Per Stig Møller skønmaler igen Afghanistan-indsats

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 25.7.2013