Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nobelprismodtager med forskningspolitisk kant

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jens Chr. Skou: Om heldige valg - eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til. Aarhus Universitetsforlag, 380 sider, 349,00 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Professor i fysiologi og biofysik fra Aarhus Universitet, Jens Chr. Skou, fik i 1997 Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af natrium-kalium-pumpen i cellemembramen, årtier efter hans banebrydende forskning, der i 1957 kulminerede i en berømmet videnskabelig artikel og grundlagde et helt nyt forskningsfelt om jontransporterende enzymer.

En ny dansk nobelprismodtager er ikke en hverdagsbegivenhed, og Skou var blot den 13. og hidtil seneste i rækken. Det kom nok som en overraskelse, men ikke som lyn fra en klar himmel - Skous opdagelse var for længst blevet standard-lærebogsstof, og han var allerede blevet hædret adskillige gange med anerkendelser og store priser, før han i en alder af 79 år også måtte til Stockholm for at modtage den mest prestigefyldte pris af dem alle.

Hvis din viden om natrium-kalium-pumpens opbygning og funktion er en smule rusten, er Skous selvbiografi rig på detaljerede redegørelser i ord og billeder, som man måske ikke behøver være fagekspert for at følge hele vejen - men det hjælper utvivlsomt. Disse passager er bestemt over niveauet i Illustreret Videnskab, og hvorfor ikke? Opdagelsen har været den definerende begivenhed i et langt liv i videnskabens tjeneste, så for både samtidens og eftertidens skyld forstår man godt, at selvbiografien må indeholde en saglig fremstilling af et vist niveau frem for en upræcis 'oversættelse'.

Skou er født og opvokset i et indremissionsk hjem, men uden det religiøse pres, der ofte forbindes hermed, og det er der ikke alene kommet en dedikeret videnskabsmand ud af, men også et antiautoritært menneske. Ganske vist anser han faglig hæder og anerkendelse for at være betydningsfuld, men yderligere bånd og stjerner har han ikke behov for, hvorfor han har afslået Ridderkorset og gentagne gange protesteret imod optagelse i Kraks Blå Bog - det sidste uden held.

Med naturvidenskabsmandens trænede øje for at skære obervationer helt ind til benet nævnes dette i forbifarten, mens vi får beskrevet konference efter konference, betydningsfulde artikler og sågar festmiddage og andre arrangementer, til tider komplet med menuer og prominente borddamer og bordherrer, samt koncerter og kunstmuseer fra alverdens lande under talrige rejser i det internationale forskermiljø.

Kunst og musik trækker ikke de store poetiske armbevægelser frem i Skous repertoire, hvor kulturelle oplevelser lige indskydes for at blive tilføjet et kort og anerkendende »herligt«. Heller ikke Niagara-faldene får mange ord med på vejen, men vi kan forstå, at det var »en flot oplevelse, storslået«. Bortset fra enkelte nærmest leksikalske oplysninger om diverse historiske bygningsværker, Skou har set i pauser eller ferier mellem konferencer, er det mestendels en tjekliste: den og den opera, det og det museum. Herligt.

Jeg nævner det ikke som kritik, blot som en iagttagelse - om end man måske nok kunne være nysgerrig efter at læse, hvad en topvidenskabsmand mon får ud af Mozarts operaer? Hans fantasi er og bliver imidlertid viet til naturvidenskaben, og bortset fra enkelte tilløb til fabulerende tanker over fortidens arkitektoniske bedrifter, er Skou en skomager, der bliver ved sin læst.

Selvbiografien er dog ikke blot en fremstilling af højdepunkterne i en nu 94-årig videnskabsmands profesionelle karriere og familieliv, hvor vi følger ham fra skolegang over besættelsestid og den kolde krig til en fisketur i Norge i 2003 (hvis forløb nærmest udvikler sig til en mordgåde). Den er også Skous lange og velunderbyggede argument for vigtigheden af fri grundforskning, der ikke styres af erhvervsinteresser eller politiske diktater, og Skou ved naturligvis om nogen, hvad han taler om. Det gør derfor ikke just Bertel Haarders politiske karriere kønnere, at den tidligere forskningsministers underminering af grundforskningens vilkår dissekeres for al eftertid af en videnskabsmand, der taler med Nobelprisens vægt.

Derfor er bogen mere end en selvbiografi. Den er samtidig en velovervejet indføring i forskningens vilkår og præmisser, et informativt indblik i, hvad videnskab er, og i universitetsakademikerens professionelle virke som både forsker, underviser, administrator og forfatter i en videnskabelig konkurrenceverden med mange spidse albuer.

Vordende forskere og alle andre med naturvidenskabelig interesse bør ikke gå glip af denne bog - lystfiskere bør som minimum læse det fornøjelige afslutningskapitel. Og for enhver politiker, der vil kloge sig på forskningens og universiteternes rammer, bør den være absolut pligtlæsning.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 17.7.2013