Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Sygt syn på de ledige

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Kan du forestille dig et samfund så besat af disciplinerende formynderi og klapjagt på ledige, at selv 90-årige risikerer at skulle stille til regelmæssig arbejdsduelighedsprøve - endog uden at få én krone i pension? Det sker vel kun i en fiktiv skrækvision, ikke sandt?

Næ - den slags foregår såmænd i dagens danske 'velfærdssamfund'.

Det vender vi tilbage til, men lad os begynde et andet sted: »Er livet for let for de arbejdsløse? Det mener I nok ikke, og det mener jeg i hvert fald på ingen måde. Men det mener bemærkelsesværdigt mange - måske de fleste - republikanere,« skriver den amerikanske økonomiprofessor og nobelprismodtager Paul Krugman i en klumme med titlen »Krig mod de arbejdsløse«, der for nylig er trykt i New York Times og Politiken.

Han kritiserer den »straffeekspedition« mod de ledige, der fejer henover USA »med udgangspunkt i en tro på, at vi kan afskaffe arbejdsløsheden, hvis blot vi gør livet endnu mere surt for de arbejdsløse«.

Det tankevækkende ved Krugmans kritik er, at han næsten lige så godt kunne have langet ud efter ledende socialdemokrater i Danmark i stedet for republikanere i USA. Selv om det ikke udtrykkes på denne ligefremme måde, er straffeekspeditionen mod de ledige blevet en trend blandt de fleste danske politikere, der har udhulet dagpengeretten og kontanthjælpen adskillige gange de senere år, mens tvang og ydmygelser er forøget - og Socialdemokraterne har bestemt ikke holdt sig tilbage.

Faktisk åbnede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og socialminister Karen Hækkerup ligefrem regeringsballet efter folketingsvalget i 2011 med et frontalangreb på lediges påståede »krævementalitet«, der ifølge beskæftigelsesminsteren var udtryk for »et skred fra tidligere generationer« (Information, 3.12.2011). Venstres Inger Støjbjerg klappede i sine hænder af begejstring, og De Konservative istemte klagesangen over de lediges »værdiskred«.

Det er imidlertid ikke de ledige, men derimod socialdemokraterne, der har foretaget et historisk »normskred« og i realiteten er vendt tilbage til fordums tiders skelnen mellem »værdigt trængende« og »uværdigt trængende«. En kynisk klasseopdeling, der både ud- og uudtalt har domineret synet på trængte medmennesker i århundreder, hvor man f.eks. skelnede mellem legale og illegale tiggere - de sidste var bl.a. de borgere, man ansete for at være »dovne«, og som i reglen blev fordrevet og straffet.

Når Frederiksen, Støjbjerg & Co. fabler om et »normskred« blandt nutidens ledige til forskel fra tidligere generationer, er det bare en gentagen skrøne fra den historiske spinskuffe - ledige er med jævne mellemrum blevet beskyldt for snylteri på fællesskabets bekostning af dem, der finder det personligt profitabelt eller opportunt at skabe foragt for trængte befolkningsgrupper som politisk afledningsmanøvre.

I 1972 var det f.eks. brancheforeningen for restauratører, der brokkede sig over præcis det samme: »Vi må se i øjnene, at der er sket en mentalitetsændring i retning af, at alle vil kræve, ingen vil yde.« (6.7.1972). Der er altså intet nyt i den slags politiske greb, der blot skal retfærdiggøre den beskæftigelsespolitiske straffeekspedition - det nye er kun, at Socialdemokraterne i stigende grad er hoppet med på det samme spin, som partiet har bekæmpet med næb og klør i størstedelen af 1900-tallet.

Selv om levestandarden og de politiske virkemidler har ændret sig, nærmer den moderne beskæftigelsespolitiske straffekspedition sig efterhånden samme tankegang, som kom til udtryk i komitébetænkningen til fattigvæsensanordningen fra 1847: »... styr dine Lyster, overvind din Dovenskab ellers venter dig Arbeidshuset med sin Tvang, sine Savn, sit Arbeide«.

Vi har således igen brug for røster som Henrik Pontoppidan, der i novellen »Naadsensbrød« (1887) rettede en nådesløs kritik mod datidens arbejdsansalter og deres dehumaniserende »Punktlighed og Disciplin, der ikke kan være bedre paa nogen Rekrutkaserne«.

Desværre også en alt for aktuel karakteristik af den disciplinerende kontrol og tvang, der i 2013 sågar griber ind i parforhold og andre basale livsvilkår for arbejdsløse - vor tids »uværdigt trængende«?

Hertillands har vi oven i købet for længst genindført en særklasse af særligt underpriviligerede undermennesker uden for arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. den afghanske flygtning Khadija Hakimi, der nærmer sig 90 år, men alligevel skal behandles som en umyndiggjort tredjerangsborger. Denne gamle kvinde, hvis skæbne er indlevende beskrevet i BT den 7. juli, er fanget ind af den straffeekspeditions-mentalitet, der er i fuld gang med at annullere, hvad fagbevægelsens frihedskamp har opnået i det forrige århundrede.

Eller som det henkastet bemærkes i BT's artikel: »Hun kan ikke få pension, og hver tredje måned skal hun ned på jobcentret for at få målt sin arbejdsduelighed.«

Systemet er sygt.

APROPOS

> Kuldegysende socialsystem

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 12.7.2013