Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Anne Sophia Hermansen foragtes for at konfrontere fremmedhad

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

En censor har ikke givet hånd til kvinder, og at denne mikro-event på rekordtid bliver Breaking News på Christiansborg og i nationens medier fortæller ikke så lidt om, hvor indgroet tilbøjeligheden til at trække udlændinge-syndbukke-kortet er i Danmark.

I dette klima er det både opløftende og nedslående at læse Anne Sophie Hermansens tre klare og træffende blogindlæg om hysteriet. Nedslående, fordi de har udløst groteske hadefulde angreb på hende, og fordi de atter understreger politikernes proportionsforvrængende og populistiske tilbøjeligheder; men opløftende, fordi hun sætter ord på nødvendigheden af tværpolitisk afstandtagen af den fremmedforagt, som alt for mange har travlt med at fodre:

»I fredags havde både Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Manu Sareen, Christine Antorini og en hel masse andre politikere travlt med at fortælle os, hvad de mente om, at en muslimsk censor ikke ville give en kvindelig studerende hånden. Episoden affødte voldsom debat. En voldsom racistisk debat, hvor muslimer blev sammenlignet med skadedyr, kriminaliseret, skulle smides ud af landet, var undermennesker, mennesker uden rettigheder, uden kultur, dannelse og eksistensberettigelse og som kun ventede på at overtage vores land og skære halsen over på 'os danskere'. Det var dem og os, og det var modbydeligt at være vidne til den sorte understrøm af had, der sivede gennem kommentarerne på avisernes hjemmesider og på de sociale medier. Men underligt nok har endnu ikke en eneste politiker sagt et ord om den racistiske debat.« (Berlingske, 19.6.2013).

Citatet er fra hendes tredje indlæg om det famøse udeblevne håndtryk fra en mandlig muslimsk censor, der i otte år tilsyneladende har fungeret upåklageligt, og som har givet samme fair behandling til studerende, uanset køn. Men siden Hermansen har tilladt sig at problematisere det overdrevne mediepåstyr, har hun selv oplevet foragten fra den del af nettets 'debat'-segment, der svælger i antimuslimsk fremmedhad.

Vi har set det før. En marginal historie, der kan mistænkeliggøre muslimer, blæses op i hysteriets luftlag, og de retoriske tanks og hangarskibe rulles ud af politikere, hvis mission det åbenbart er at fjerne vores bevidsthed om 117 langt mere tungtvejende emner.

Politikerne falder over hinandens ben for at komme først og være hårdest i filten, hvis de kan finde en borger med ikke-dansk baggrund, der kan stimulere forargelsen, og selvfølgelig fører det til tirader af hårdkogt had og modbydelige racistiske udmeldinger i blogland. Dansk Folkeparti erobrer forventligt fronten og vil LOVgive, så håndtryk er påbudt.

Et politisk Monty Python-land.

Og imens er politikere flintrende ligeglade med det had, de sår.

»Helt under den politiske radar flyver racismen i kommentarsporet anført af Kim, Søren, Ulla, Charlotte og andre vrede, hvide, danske netundertrøje-trolde i et kæmpestort luftskib,« skriver Hermansen og giver lidt igen af den retorik, hun er blevet mødt med, og anholder så fuldt berettiget statsministerens hykleri. I sin Grundlovstale for ikke så længe siden kunne Thorning-Schmidt landsmoderligt advare mod den manglende respekt og hårde tone, der kendetegner de sociale medier: »Tonen kan til tider være så hård, at selve formålet med at udveksle holdninger forsvinder. Og det eneste, som står tilbage, er et forsøg på at nedgøre andre mennesker.«

Javel. Men hvor er statsministeren, når der svælges i had og foragt på nettet over én muslimsk censor? Hun bidrager selvfølgelig til det lavsindede proportionssvigt, gør hun.

I et tidligere indlæg konstaterede Hermansen: »Jeg må tilstå, at jeg selv er langt mere skræmt af det had og den foragt for muslimer, man kan læse her på Berlingskes debatspor og på de sociale medier, end jeg er skræmt af en mand, der i otte år har udført sit arbejde så vidt vides upåklageligt, men som har den religiøst betingede præference ikke at give kvinder hånden. Bevares - det burde han og man, men jeg føler mig hverken truet eller krænket. Det gør jeg til gengæld af den racisme og det utilslørede had, man kan læse ud af kommentarerne.« (Berlingske, 17.6.2013).

Hun opfordrer politikere og medier til at vende sig imod denne udvikling: »Jeg må indrømme, at jeg gerne så landets politiske ledelse samle medierne og folket om en dagsorden, der gik imod had og tilsvininger på nettet. Det er ved at koste os den offentlige samtale. (...) Når samtalen kommer hen på spørgsmål om multikulturelle emner, ser vi, at der stadig er - som nogen af os måske troede hørte den gamle verden til - en sort understrøm i Danmark, i Europa.«

Enhver minister, folketingspolitiker, kommentator, redaktør eller meningmand, der har bidraget til dette proportionsforladte hysteri, har kun bidraget til at formørke og fordumme den offentlige debat.

APROPOS

> Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 21.6.2013