Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den nye pave åbner himlens port for ateister - eller?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Engang var det blasfemi blot at antyde, at en ikke-troende kunne have ret over en troende, eller for en kristen at mene, at en ateist kunne leve et moralsk uangribeligt liv, måske endog endnu mere moralsk uangribeligt end mange troende - ja sågar blive forløst trods sin afvisning af Gud.

Den nye pave Frans har imidlertid både glædet, forarget og chokeret mange med en udmelding, der synes at pege i denne retning.

I en prædiken den 22. maj sagde paven bl.a.: »The Lord created us in His image and likeness, and we are the image of the Lord, and He does good and all of us have this commandment at heart: do good and do not do evil. All of us. 'But, Father, this is not Catholic! He cannot do good.' Yes, he can. He must. Not can: must! Because he has this commandment within him. Instead, this 'closing off' that imagines that those outside, everyone, cannot do good is a wall that leads to war and also to what some people throughout history have conceived of: killing in the name of God. That we can kill in the name of God. And that, simply, is blasphemy.« (Citeret efter The New Yorker, 3.6.2013).

Ét er, at meget, meget store dele af kirkehistorien dermed indirekte kaldes blasfemisk. Det er dog så indirekte, at man let trækker på skuldrene - men til gengæld fortsatte paven med en opsigtsvækkende og direkte inklusion og håndsrækning til ateister, der ellers i størstedelen af kirkehistorien har været noget nær det allerværste skældsord, en troende overhovedet kunne tage i sin mund. Her anerkendes imidlertid den helt basale menneskelighed og godhed som mulighed for mennesker, der oftest er blevet henvist til de frygteligst helvedspinsler.

Paven synes sågar at antyde, at ateister kan komme i himlen, for Gud har »forløst« os alle: »The Lord has redeemed all of us, all of us, with the Blood of Christ: all of us, not just Catholics. Everyone! 'Father, the atheists?' Even the atheists. Everyone! And this Blood makes us children of God of the first class! We are created children in the likeness of God and the Blood of Christ has redeemed us all! And we all have a duty to do good. And this commandment for everyone to do good, I think, is a beautiful path towards peace. If we, each doing our own part, if we do good to others, if we meet there, doing good, and we go slowly, gently, little by little, we will make that culture of encounter: we need that so much. We must meet one another doing good. 'But I don't believe, Father, I am an atheist!' But do good: we will meet one another there.«

»Meet one another there«? Hvor »there«? I himlen? Det vender vi tilbage til. Men tilnærmelsen til ateisterne bringer i alle tilfælde mindelser helt tilbage til den tidlige oplysningstid - blot foregik det dengang i skarp opposition til kirken.

Den store oplysningstænker franskmanden Pierre Bayle var blandt de første, der (re)introducerede tolerance-begrebet med gennemslagskraft i slutningen af 1600-tallet og samtidig lod det omfatte ateister. Hans hovedværk 'Dictionnaire historique et critique' (Historisk og kritisk ordbog) fra 1696 blev mange oplysningsfilosoffers inspirationskilde og en slags forløber for den skelsættende 'Encyklopædi', der først blev påbegyndt over et halvt århundrede senere.

Han forsvarede tolerancen over for både jøder, muslimer og hedninge og afviste, at en »multiplicitet af religioner« udgjorde en særskilt fare for staten - det var ikke religiøs mangfoldighed, men religiøs intolerance og forfølgelse, der var konfrontationernes udspring. Og skønt han betragtede sig som »kristen filosof«, forsvarede han ganske uhørt ateisterne og understregede allerede i 1682: »Det er ikke mere besynderligt at en ateist lever moralsk uangribeligt, end det er besynderligt at en kristen hengiver sig til alskens forbrydelser.«

Grundlaget for tolerancen var hans fastholdelse af den enkeltes ret til at følge sin egen samvittighed, uafhængigt af om den ud fra andres vurderinger måtte føre i sand eller falsk retning: »... den samvittighed, der har uret, har samme rettigheder som den, der har ret.«

Bayle var calvinist, men konverterede til katolicismen i 1669 for dog halvandet år senere at vende tilbage til calvinismen, hvorefter han måtte flygte til Schweiz. Han underviste dog senere i Frankrig, indtil han atter måtte flygte, dennegang til Nederlandene.

Nærmer pave Frans sig Pierre Bayle?

At den nyvalgte pave i 2013 går så vidt som til, at ateister kan »forløses« alene via gode gerninger, mener informationschefen i den katolske kirke, Niels Messerschmidt, imidlertid ikke er så kontroversielt endda: »Denne indstilling har allerede været til stede i det tidligere pontifikat. Blot virker pave Frans mere inkluderende, fordi han siger det på en folkelig måde, hvor pave Benedikt havde en mere intellektuel tilgang. Pave Frans taler et sprog som alle kan forstå.« (Religion.dk, 24.5.2013).

Men hvis pave Frans kun har udtrykt sig lidt mere 'folkeligt', var der vel ingen grund til, at Vatikanet få dage senere måtte rykke ud og skyndsomt 'rette' misforståelsen ...

I streng forstand betyder forsikringen til ateisterne om, at »we will meet one another there« åbenbart ikke, at de også kan blive frelst alene på baggrund af gode gerninger, sådan som det er blevet fortolket af mange, for Vatikanets talsmand Thomas Rosica understreger, at man (fortsat) kun kan blive frelst, hvis man er i den katolske kirke - det er alligevel ikke nok at gøre godt, uanset om du er universets moralsk mest uangribelige menneske. Du SKAL være inden for den sande kirke, hvis du skal undgå fortabelsen.

Hvad der er foregået bag kulisserne i Vatikanet, ved vi ikke, men det er lidt vanskeligt at forestille sig, at den nye pave slet ikke skulle være klar over, hvordan hans ord ville kunne fortolkes, når han har taget så grundlæggende og historisk 'farlige' problemstillinger op?

Hvorom alting er, er det ikke uinteressant at se, hvordan pave Frans efter yderst kort tid på posten ramler hovedkuls ind i så betændt et historisk stridspunkt - og i det mindste for nogle dage 'kommer til' at give mindelser om den store oplysningshumanist, Pierre Bayle.

Senest har paven i en noget mindre 'farlig' udmelding fastslået: »At smide mad ud er det samme som at stjæle mad fra fattige og sultne.« (Politiken.dk, 5.6.2013).

Hvis ikke Vatikanets talsmand rykker ud med en 'rettelse' om, at »stjæle« ikke skal forstås, som vi umiddelbart vil være tilbøjelige til at forstå det, er der vist ret mange, der rammes af denne alvorlige fordømmelse, skulle man mene.

Ifølge FN er det ca. 1,3 milliarder ton fødevarer, der smides ud hvert år - imens 2 milliarder mennesker lider af underernæring. Alene i Danmark smider supermarkederne hvert år ca. 45.000 ton mad ud. Danske storkøkkener har et madspild på ca. 140.000 ton om året. Danske husholdninger kasserer ca. 237.000 ton mad årligt. I alt smider vi ca. 544.000 ton mad ud om året herhjemme.

Av.

Det er vist ikke kun ateister, der (alligevel) ikke kommer i himlen ...

APROPOS

> Bog: Oplysning og tolerance - arv og aktualitet

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 6.6.2013