Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Thornings 1. (og måske sidste) maj-tale

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Båtnakker med båthorn og kanonslag afbryder ikke blot talere, men forhindrer enhver tale, hvilket er lige så urimeligt, som det er kontraproduktivt, hvad enten Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt-Nielsen er på talerstolen.

Men at en taler må finde sig i at blive afbrudt af buhen og piben fra utilfredse tilhørere, hører med. Der er altså forskel på at gøre brug af kasteskyts og gøre brug af sin stemme. Det er jo ikke Nord Korea, vel? Hertillands behøver vi ikke stå skoleret og lytte andægtigt som friserede konfirmander.

Buh-råb er også ytringsfrihed, og når landets røde statsminister træder frem for store dele af sit eget vælgerkorps efter halvandet år med en vifte af politiske udfald mod ledige og offentligt ansatte til fordel for skattelettelser til erhvervslivet og nedsatte sodavandsafgifter - for nu at sætte det på spidsen - så er det indlysende, at hun vil blive mødt med frustration og pibekoncerter frem for høflige klapsalver.

Jo, der har været enkelte tiltag til at bedre vilkårene for trængte grupper, men det store og massive angreb på dagpengene, der er en væsentlig del af rygraden i det velfærdssamfund, der forener ledige og lønmodtagere, er selvsagt en politisk bombe, som ingen socialdemokratisk minister burde stå i spidsen for - hvis vedkommende fortsat vil kaldes socialdemokrat.

Og hendes tale ... Talen var én lang apologi for en liberalistisk økonomisk kurs, pakket lidt ind i slagordspynt om den »solidaritet«, de færreste associerer med det nye Socialdemokrati.

I en tid, hvor de store erhvervsvirksomheder melder om historisk store milliardoverskud, og i en tid, hvor finanskrisen fortsat betyder et stort pres på de ledige, så har det ikke noget med solidaritet at gøre, at titusinder af dagpengemodtagere lades i stikken.

I det 20. århundrede gik det årti efter årti den anden vej, og årti efter årti blev Danmark et mere stabilt samfund, hvor fritid ikke var et fy-ord, og hvor man i højere grad DELTE det arbejde, der var, frem for at hetze de ledige med en forarget moraliseren, der skal bilde os ind, at øget ulighed og nød er den mest efterstræbelsesværdige motivationsfaktor for et bedre samfund og lavere ledighed.

Det er ikke en VIDENSKABELIG sandhed, at krisen kun kan og skal mødes med klapjagt på de ledige og offentlige nedskæringer, mens lønmodtagerne generelt piskes til længere og længere arbejdsliv. Det er en IDEOLOGISK 'sandhed' - og der findes andre ideologiske 'sandheder'.

Regeringen følger en kurs, der siger, at hvis vi presser lønningerne og de sociale ydelser i bund, nedsættes virksomhedernes omkostningsniveau så meget, at produktionen bliver billigere og konkurrenceevnen forøges - og SÅ kommer flere i arbejde.

Og det er jo rigtigt nok. På papiret - hvis lønninger og ydelser VIRKELIG forringes, og man skider højt og flot på, at ikke kun lønningerne, men også omkostningsniveauet er højt i Danmark, hvor fattigdommen breder sig, og hvor flere og flere allerede tvinges fra hus og hjem.

Selvfølgelig kan man gå andre veje end den nuværende liberalistiske vej, og det er manglen på anerkendelse heraf (såvel som en socialdemokratisk politik i den retning, naturligvis), der skiller Thorning-Schmidts socialdemokrati ud fra størstedelen af partihistorien.

Frustrationen i rød blok den 1. maj (og alle andre dage) består i, at nogle få topsocialdemokrater har overtaget Socialdemokratiet og på få år har kopieret store dele af nationalisternes værdipolitik og store dele af liberalisternes økonomiske politik.

Partiet har med andre ord ikke bare rykket sig lidt eller 'glemt' en efterlønsgaranti i kampens hede - der har jo altid være tidspunkter, hvor baglandet har brokket sig, men det er historisk nyt, at partiet ligefrem er ved at vende den ideologiske vrang ud på sig selv.

Jeg tror, at mange af de frustrerede SF'ere og socialdemokrater helt basalt vil et samfund, som også Socialdemokraterne i det forrige århundrede tilstræbte: større sikkerhed og tryghed inden og uden for arbejdsmarkedet i erkendelse af, at der ALDRIG bliver arbejde til ALLE, men at ingen skal tvinges til lortejobs under lortevilkår af den grund. Mange socialdemokrater vægter også gode arbejds- og ledighedsvilkår højt, selv om det koster lidt på konkurrenceevnen.

I det meste af det foregående århundrede er arbejdstiden derfor blevet kortere for den enkelte, ferierne er blevet længere og arbejdsvilkårene bedre - og dermed er fritiden/friheden forøget. I det mindste er det dét, man har forsøgt. NU vendes kursen både reelt og formelt. Ikke kun af Venstre, som forventet (og i overensstemmelse med partiets historie og ideologi), men af Socialdemokraterne i kontrast til partiets historie og ideologi.

Naturligvis reagerer rød bloks vælgere med pibekoncerter. Selvfølgelig så de hellere ryggen end fronten af Thorning-Schmidt. Selvfølgelig er de skuffede. Selvfølgelig er Socialdemokratiet ved at implodere - og det går stærkt. Thorning-Schmidt har i forvejen kun en stribe af historiske valgkatastrofer bag sig, så hvis ikke hun vidste, hvad der ventede hende 1. maj, er hun vist meget naiv - pibekoncerten er kun den foreløbige kulmination, der også sætter lyd på forliset.

I Aarhus blev hun mødt af koordineret aktion, hvor tusinder af fremmødte vendte hende ryggen under talen - skuffede socialdemokrater, skuffede ex-socialdemokrater og skuffede venstreorienterede i almindelighed. Hele 30.000 var mødt frem i Aarhus den 1. maj - det er omtrent ti gange flere end sidste år.

De færreste kom for at klappe af statsministeren.

Hvis kursen fortsætter, er det nok bedst, at Thorning overvejer om hun også hører til på en rød talerstol den 1. maj 2014?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.5.2013