Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Alliancen med Dansk Folkeparti er Bondos brøler

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er naturligvis intet odiøst i, at et parti, en forening eller en enkeltperson demonstrerer sammen med andre partier, foreninger eller enkeltpersoner om ét eller flere politiske punkter, som man er enige om, uanset uenighederne på andre områder.

Selvfølgelig skal ingen tages til indtægt for f.eks. stalinismen i det lille parti Arbejderpartiet Kommunisterne eller nationalismen i det store parti Dansk Folkeparti, blot fordi man er enige på enkelte andre punkter (uden sammenligning de to partier imellem i øvrigt). Naturligvis kan man demonstrere side om side i sådanne tilfælde uden problemer.

Men herfra og så til at indgå et aktivistisk og favoriserende politisk samarbejde med AKP eller DF er der langt.

Derfor er det også en brøler, når Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen har givet Dansk Folkeparti en hidtil uset favorabel og unødvendig position i den altafgørende kamp for lærerne.

I februar skrev han fælleskronikken »En fælles vej for folkeskolen« sammen med Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen - en af de mest udtalte propagandister fra et parti, der bl.a. 1) går ind for at forbyde arabisk i skolens frikvarterer, fordi de mener, at det bruges til at »mobbe og bagtale« andre elever; 2) vil forbyde badeforhæng og halalkød og bortvise fastende elever fra skolen; 3) kalder undervisningsmateriale om lesbiske fra Sex og Samfund for »et overgreb mod børn«; og 4) har en ungdomsorganisation, der i årevis har kørt stikker-kampagnen mod folkeskolelærere: »Meld din lærer«.

At Dansk Folkeparti slutter op om Danmarks Lærerforening i denne kamp er naturligvis ren taktik, som Bondo let burde kunne gennemskue. Der findes masser af andre politikere at gå sammen med om lærernes vigtige kamp, ja, han kunne såmænd sikkert have skrevet en fælleskronik med en vifte af politikere, hvis det skulle være. Men at udvælge Alex Ahrendtsen af alle som eneste medskribent på en kronik om folkeskolen er en ekstremt selektiv favorisering af en politiker med et voldsomt ekskluderende menneskesyn og af et parti med klare antihumanistiske ideer om folkeskolen.

Når selv samme Ahrendtsen optræder som taler ved lærernes demonstration på Københavns Rådhusplads i april, sender det tilsvarende et signal om, at man ikke alene konstaterer partiets uventede opbakning, men ligefrem forærer Dansk Folkeparti en helt ny platform.

Desværre følger Bondo bare den kurs, Helle Thorning-Schmidt i og for sig selv har udstukket i hendes årelange værdipolitiske tilnærmelser til Dansk Folkeparti, så forargelsen fra Socialdemokraternes side smager af bitter skæbne-ironi. Men det gør ikke brøleren mindre.

Bondos forsvar for at gå hånd i hånd med Ahrendtsen er endvidere en omgang politiker-udenomssnak af lidet overbevisende karakter. Han går helt uden om substansen og svarer, at kritikken bare er »en fortsættelse af« Socialdemokraternes »kampagne« mod lærerforeningen, der »drøfter skolepolitik med alle Folketingets partier« (Politiken.dk, 21.4.2013).

Javel - hvem ville vel kunne vel undre sig over dét? Men her er IKKE tale om at »drøfte skolepolitik« med Dansk Folkeparti; her er tale om at gøre fællessag med Dansk Folkeparti i en skolepolitisk lancering i kronikform ALENE med Bondo & Ahrendtsen som afsendere. Så bliver det ikke noget perifert, men en alliance.

Og det er dét træk, der lige siden har givet Dansk Folkeparti status i en faglig konflikt, som partiet af GODE grunde aldrig nogen sinde har haft tidligere, fordi Ahrendtsen & Co. ganske oplagt hører til fagbevægelsens modstandere.

Det er ikke engang et år siden, at DF og Venstre foreslog at forbyde virksomhedsblokade. Det er ikke engang et år siden, at Kristian Thulesen Dahl beskyldte fagforeningen 3F for »totalitære metoder« mod Vejlegården, og hvor Søren Espersen forsvarede de gule fagforeninger og sammenlignede 3F's formand med en sovjetisk generalsekretær.

Flere gange har Dansk Folkeparti angrebet fagbevægelsens »Skævt«-kampagne, og efter valget i 2011 harcellerede Pia Kjærsgaard f.eks. imod fagbevægelsens kamp for at »rulle dagpengeforringelserne tilbage og fjerne begrænsningerne i fradragsretten for de faglige kontingenter« - sandelig en af fagbevægelsens fremmeste støttepartier, der taler her, ikke sandt?

Der er en stor forskel på at acceptere og ligefrem byde det velkomment, at også politiske modstandere slutter op bag enkeltsager, som man nu engang er enige om, og så til at give positiv særbehandling til en hovedmodstander, der tilmed har klokkeklar diskrimination og en svækkelse af fagbevægelsen på det politiske skema.

Hvis Bondo også ønsker en humanistisk folkeskole på længere sigt - og en stærk fagbevægelse - er det ikke Alex Ahrendtsens og Dansk Folkepartis status, han skal fremme i sin kamp.

APROPOS

> Antorini manipulerer - igen
> Dansk Forbudsparti

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 24.4.2013