Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Snorris Edda

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Snorri Sturluson: Edda. På dansk ved Kim Lembeck og Rolf Stavnem. Gyldendal, 376 sider, indbundet. 249,00 kroner. Anmeldt i Politiken:
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥


Med Kim Lembeks og Rolf Stavnems oversættelse har vi for første gang fået Snorris Edda i sin helhed på dansk, inkluderende hele det poetiske materiale. Hermed er en hovedkilde til den nordiske gudelære og den ældste nordiske litteratur endelig tilgængelig i en tidssvarende sprogdragt.

Snorris Edda, der er skrevet omkr. 1230 af den magtfulde islandske høvding Snorri Sturluson, rummer således ikke blot en fremstilling af nordisk mytologi, men også en samling skjaldedigte med rødder i vikingetiden, der tillige fungerer som en slags manual til de såkaldte kenninger, skjaldedigtningens fascinerende metaforik.

Mytologien er selvfølgelig set gennem kristne briller, og vinklen på de hedenske guder er den såkaldt euhemeristiske, vi også kender fra Saxo, og som var udbredt i middelalderen. Ifølge denne opfattelse var guderne i virkeligheden dødelige herskere og troldmænd, der ved hjælp af magi kunne bilde folket ind, at de var guddommelige. De nordiske 'guder' var f.eks. oprindelig fra Asien, hvilket navnet »aser« endnu indikerer, nærmere bestemt fra den sagnomspundne by Troja.

Sådan iscenesætter datidens kristne dogmatik sin egen forståelsesramme, hvorefter man som kristen digter og tænker udmærket kan gendigte farverige hedenske myter uden at miskreditere sin egen tro.

Snorris Edda hviler altså også på en slags 'afsløring' af den hedenske tros påståede selviscenesættelse, men først og fremmest er den storslået digterisk formidling af asernes univers. Vi lærer om Ginnungadybet og den parterede Ymir, ud af hvis kadaver Jorden og himlen skabes, og vi møder selvfølgelig Odin, Thor, Loke, Heimdal, Freja og resten af det guddommelige persongalleri med alle deres konflikter og gåder, indtil fimbulvinteren og ragnarok atter nulstiller kosmos - hvorefter en »grøn og dejlig« jord imidlertid atter stiger op af havet. Og vi lærer om de danske kongers nedstamning fra Odins søn Skjold, heriblandt Rolf Krake, der var »den berømteste af fortidskongerne, ypperst i gavmildhed, tapperhed og ydmyghed«.

Men ved siden af eddadigtenes gude- og sagnfortællinger indeholder Snorris Edda som nævnt også skjaldedigtning, der er underlagt stramme formregler og fuld af særegne synonymer og kenninger. Disse karakteristika oprulles i 'Det digteriske sprog', der nærmest kan betegnes som en slags skjaldedigtningens poetik.

Et eksempel på en kenning er »havets hest«, der betyder skib, men kan udvides med andre kenninger. F.eks er »fiskens vej« en kenning for havet, hvorfor de to kenninger kan kombineres, så et skib i stedet for »havets hest« bliver til »fiskens vejs hest«.

Som læsere kan vi således fortrylles af »Kvasirs blod« (digtningen), der når os gennem »tryllesangens klipper« (tænderne) fra »ordenes eng« (tungen).

Der er hundredvis af eksempler herpå i 'Det digteriske sprog', nogle bestående af flere led, hvor kenninger griber ind i hinanden som komplekse betydningskæder. Digtningen kaldes f.eks. ikke blot for »Kvasirs blod« eller »Alfaders malt-bølge« (Odins mjød), men også for »fjord-knoglens folks gærs brænding«, hvilket imidlertid kræver en dygtig optrevling af kenning for kenning.

Det er ikke kun idé- og kulturhistorisk interessant, men også poetisk nærværende at dykke ned i dette gamle ocean af metaforer og sammensatte kenninger, for oversætterne har deres egen anskuelige måde at optrevle koderne for os, så læsningen lettes.

Med Lembeks og Stavnems oversættelse er vi blevet beriget med en smuk udgave af et betagende kildeskrift og dermed også med et væsentligt værk af betydning for den danske kulturav - og så er det samtidig en både lærerig og underholdende poetisk læseoplevelse.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 6.4.2013