Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forskelligt fokus på jøder og muslimer i dansk politik

Citater fra baggrundsartikel i Jyllands-Posten Udprint

I Jyllands-Posten den 10. februar 2013 har journalisterne Mads Bonde Broberg og Sanne Wass fokuseret på, hvordan minoritetsrettigheder og diskrimiation i relation til jøder og muslimer vender op og ned på det politiske kompas i Danmark. Er højrefløjen mest optaget af jøders minoritetsrettigheder og venstrefløjen af muslimers? Pia Kjærsgaard, Rasmus Jarlov og undertegnede interviewes. Nedenfor følger enkelte af citaterne i den omfangsrige artikel samt mine egne udtalelser til avisen. REL.

[I 2010 fulgte Politiken en gruppe indvandrere rundt i nattelivet, og på fem ud af seks diskoteker blev de afvist:]

Lars Barfoed sagde dengang: »Jeg vil meget gerne slå hårdt ned mod diskrimination. Men vi må først have en lidt mere forskningsbaseret tilgang, hvor vi får noget viden i stedet for - med alt respekt - bare at læse Politiken.«

Naser Khader udtalte: »Det er meget mere kompliceret end at sige, at de mørke ikke kan komme ind. Nogle diskoteker har erfaringer med, at folk med anden etnisk baggrund laver ballade, og diskoteket er jo deres forretning. Derfor er det også lidt for drastisk at lukke diskotekerne.«

Johanne Schmidt-Nielsen: »Diskotekernes diskrimination er jo bevidst og planlagt kriminalitet, og her vil strengere straffe rent faktisk virke. Derfor giver det simpelthen ikke mening, at man lusker forslaget ud af den nye handlingsplan.«

[I 2012 advarede forskellige jødiske instanser mod at gå med kalot eller en synlig Davidsstjerne i visse dele af København:]

Lars Barfoed: »Det er noget, vi skal reagere meget skarpt på og give det jødiske samfund fuld opbakning i.« »Det officielle Danmark bør bakke 100 pct. op om vore jødiske medborgeres integritet.«

[For nylig kom debatten om jøder på Nørrebro atter op at vende:]

Rasmus Jarlov: »Det skal der slås meget hårdt ned på. Om nødvendigt må skolerne smide de børn ud, som chikanerer de jødiske børn.«

Karen Jespersen: »Jeg frygter, at jøderne ikke har en fremtid i Europa.«

Johanne Schmidt-Nielsen: »Send et smil til mennesket under kalotten og bag tørklædet.«

Pia Kjærsgaard: »Jeg oplever ikke, at der står en gruppe jøder, der vil ind på et diskotek, og så er dørmanden betænkelig, fordi de kommer ind og laver ballade. Men han er det, hvis der står en gruppe anden-eller tredjegenerationsindvandrere, og det kan jeg godt forstå. Det er en helt anden kultur og en helt anden baggrund. Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der er jøder som opfører sig dårligt eller har begået kriminalitet. Men det generelle er, at det er altså folk med muslimsk baggrund, der gør de her ting. (...) Det er da galt, at man, fordi der er så mange, der opfører sig så forbandet dårligt, som muslim eller en med arabisk udseende kommer ud i nogle problemer.«

Egne citater til avisen:

»Det er blevet en integreret del af den danske debat, at indvandrere i høj grad er blevet lig med muslimer. Og samtidig forvrænger man de problemer, som der er med indvandring, ud af proportioner. Og det sker på trods af, at den almene befolkning er blevet stadig mere tolerant over for f. eks. at have en indvandrer i opgangen eller på arbejdspladsen.«

»Jøder og romaer er utvivlsomt de to folkeslag, som har været udsat for den værste forfølgelse, mishandling og folkemord i historien. Og derfor er der selvfølgelig god grund til, at man er ekstra følsom over for chikane mod jøder - hvilket man i øvrigt også burde være med romaer, men det er slet ikke tilfældet.«

»Jeg ser en form for dobbelt bogholderi. Man har ét sæt af proportioner, hvis det er muslimer, der gør noget. Er det eksempelvis nogle indvandrere på Nørrebro, der laver ballade, så taler man straks om integration, og at det er islams skyld. Men hvis det er rockere, hooligans eller incestuøse forældre med pæredansk baggrund, trækker man aldrig 'kultur-kortet' eller giver sig til at generalisere negativt om danskhed. Der er en ekstraordinær generaliserende standard for etniske minoriteter.«

»Hvis der er rygter om, at jøder bliver chikaneret på Nørrebro, cirkulerer det næsten som breaking news. Debatprogrammerne bliver nærmest kimet ned af politikere, der gerne vil i tv. Men hvis man kigger på lokalmedier, så er der også mange eksempler på indvandrere, der udsættes for racistisk motiverede overgreb, f.eks. er en sort taxichauffør for nylig blevet sparket ned af tre fra White Pride i Silkeborg. Men dét udløser ikke en kø af politiske ordfører, der tager afstand, eller særskilte debatprogrammer, og dette mediesvigt betyder, at de fleste overser denne del af den danske virkelighed.«

Fra Jyllands-Posten, 10.2.2013