Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

The Obama Show

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Han blev født med den forkerte hudfarve, og selv hans navne skulle vise sig at være en klods om benet på rejsen mod det højeste politiske embede. Alligevel blev han den første sorte præsident i USA. Både valgt og genvalgt. Ingredienserne til et politisk eventyr med Hollywood-potentiale: Mr. Obama Goes to Washington - den amerikanske drøm revitaliseret.

Få årtier efter raceadskillelseslovenes afskaffelse i USA og i en periode, hvor en irakisk diktator med efternavnet Hussein og en leder af et terrornetværk med fornavnet Osama var Vestens største fjendebilleder, vælger og genvælger amerikanerne en sort præsident, der hedder Barack Hussein Obama.

Havde en forfatter fundet på denne detalje blot få år forinden, havde vi rystet på hovedet. For tyk. Never gonna happen.

Men det skete, og det var i sig selv rigelig grund til begejstring over præsidentvalget i 2008. Dertil kommer naturligvis, at de otte giftige år under George W. Bush endelig var forbi, og at vi fik en intelligent, vidende og tolerant præsident i stedet for John Mccain, der havde Sarah Palins farlige fundamentalisme og forlorne 'folkelighed' på slæb.

Også under indsættelsesceremonien i 2013 giver Obama garvede reportere en klump i halsen. TV-kanaler mindes Martin Luther King, der får kanterne filet af, så han passer bedre ind i eventyrfortællingen om profeten og præsidenten. Bibelsk clip-art.

Men det kit, der binder konstruktionen sammen, og som de fleste jublende tilhængere bliver blæst omkuld af verden over, er Obamas visionære retorik - og flere nøgletaler er gennemsyret af utilsløret humanisme.

Frihed til forskellighed, genuin tolerance, utvetydig anerkendelse af indvandrere, ligeværdig inklusion af minoriteter, lige rettigheder og social, juridisk og politisk retfærdighed.

Måske også lidt flere af vore hjemlige politikere skulle turde tage bestik af den gejst, som Obamas taler genererer, og vove en mere humanistisk linje, stik imod den herskende konsensus' småtskårne hetz mod indvandrere og ledige? Bare en tanke.

Men der er mere end et kvantespring fra humanistisk retorik til praktisk politik, også (og vel ikke mindst) i USA.

Den hollywoodske opsætning af indsættelsesceremonien, der går hånd i hånd med en svulstig iscenesættelse af God's own country, betrygger og bedøver de fattige og den medfølende middeklasse med myterne om USA som mulighedernes land, historiens mål og frihedens fyrtårn. Hvor hvem som helst kan blive hvad som helst, sågar præsident, hvis 'bare' man er stålsat og målbevidst nok.

At det kræver en uoverskuelig personlig formue (eller rettere: viljen til at tækkes og tiltrække formuende støtter) at nå toppen af den politiske pyramide, og at selv tilvejebringelsen af tilværelsens basale behov er en daglig kamp op ad bakke for millioner af fattige amerikanere, fortoner sig imidlertid let under Beyoncés skønsang og Obamas cool karisma og humanistiske talegaver.

Vi svømmer hen og glemmer den enorme kløft mellem 'the Have Nots' og 'the Have Lots', som hamrer en pæl gennem myterne om, at etniske minoriteter såvel som fattige af alle farver er inkluderet på blot tilnærmelsesvis lige fod i USA. 15 procent af amerikanerne lever i fattigdom - over 46 millioner. For latinoer og sorte er det sågar 25 og 27 procent (US Census Bureau). Og selv om de sorte kun udgør 13 procent af den amerikanske befolkning, udgør de 39 procent af de indsatte i fængslerne.

De færreste er vel indskrænkede nok til at hævde, at dette skyldes 'afroamerikansk kultur', ligesom de færreste længere tilskriver det race? Fattigdom og marginalisering er naturligvis blandt de udslagsgivende faktorer, og at de hvides gennemsnitlige rigdom nu er hele 22 gange større end de sortes, understreger kun, hvilken dramatisk skævhed der fortsat kendeteger Obamas USA.

Socialt armod, ekstrem ulighed og politisk fremmedgørelse skaber konflikter og forøger fortvivlelse, marginalisering og kriminalitet. Det er en elementær mekanisme, som flere og flere politikere i både USA og Europa imidlertid ikke vil se i øjnene. Hvad enten det er nationalister, der hellere vil pådutte os etniske minoriteters 'kulturbestemte kriminalitetsmøntre' som universal-bortforklaring, eller liberalister, der vil bilde os ind, at øget ulighed og forringede vilkår for ledige og lavtlønnede gør andet end at forøge profitten for de få ved at forværre marginaliseringen og forarmelsen for de mange.

Den Amerikanske Rejse er ganske vist heller ikke »complete« endnu, medgiver Obama i sin tiltrædelsestale. Men alle godhjertede intentioner til trods er dette desværre en monumental underdrivelse, som heller ingen nok så tiltrængt sundhedsreform opløser.

Imens lægger showet (og den ukritiske dækning af showet) en passiviserende dyne over millioner af marginaliserede i verdens mest magtfulde nation og slører behovet for et opgør med samfundets svimlende skævheder - og forståelsen af, at de er systemiske af karakter.

APROPOS

> Obama og det palæstinensiske forår?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 24.1.2013