Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Astrid Krags linje tabte SF, men hun lærte intet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Selv om hun havde hele den daværende SF-top i ryggen og var betydeligt mere populær blandt kommentatorkorpset end Annette Vilhelmsen, tabte Astrid Krag formandsvalget i SF med et øredøvende brag.

Selv om hun og hendes fløj havde magten i SF i årevis og rigeligt tid til at cementere deres projekt (fusionen med den socialdemokratiske højrefløj), er partiet hamret til ukendelighed før, under og efter seneste folketingsvalg.

Nu 'diagnosticerer' hun igen sit parti, men har intet lært.

»Vi skal i al fald ikke kaste os ud i en debat om, hvilke ord man bruger. Hedder det parkeret eller placeret på overførselsindkomst? Det er meningsløst at hænge sig så meget i ord. Måske vi bare skulle i gang med at diskutere, hvordan vi kan hjælpe de her mennesker. Det får alarmklokkerne til at ringe hos mig, for det var den samme diskussion om ord og retorik, vi skulle igennem, før vi fik placeret os rigtigt i integrationsdebatten i 00'erne. Jeg blev anklaget for at kopiere Dansk Folkeparti, når jeg prøvede at diskutere essensen af de integrationsproblemer, som vi stod med og stadig står med.« (Information, 19.1.2013).

At Krag finder det »meningsløst« at sætte kritisk fokus på den politiske retorik, antyder ikke blot, hvilken retorik hun selv står på mål for, men blotter også manglen på en helt elementær forståelse af retorikkens politiske betydning og implikationer.

Det er naturligvis politisk udslagsgivende, når politikere igen og igen stempler ledige som »dovne« og »parkerede« eller dæmoniserer muslimer i negativt genaraliserende kategorier, for ord er ikke bare tilfældige og frit-i-luften-svævende etiketter, men betydningsskabende konstruktioner, der præger og former vores opfattelse af dét, vi oplever. Og dermed selvsagt også den politik, der bliver ført.

At en moderne politiker bagatelliserer den slags, er vel nærmest bizart.

I Krags optik ville hun og Søvndal imidlertid bare 'diskutere integrationsproblemer' - men selv om vi ser bort fra den retoriske side af sagen, gemmer sig i hendes politiske bakspejl ikke alene et skønmalerisk hukommelsessvigt. For hvad hun i realiteten heller ikke ser og aldrig har set i øjnene, er den helt fundamentale betydning af det politiske dobbeltbogholderi, hun og Søvndal har bidraget så intenst til at opretholde i den såkaldte integrationsdebat.

For jo, det er Dansk Folkepartis tidsånd, man nærmer sig, når man igen og igen udsondrer indvandrere med en overdreven brug af 'integrations-stemplet' som en helt særlig og nærmest inkommensurabel problem-størrelse i forhold til 'normal-danmark'.

»Integrationsproblemer« har således i overvejende grad været brugt som politisk-retorisk skraldespand af diskriminationspåskud frem for en reel og nøgtern vurdering af de forhold, der har været i politisk fokus. Jeg har tidligere eksemplificeret dette politiske dobbeltbogholderi, der - om man kan li' at høre det eller ej - i sidste ende trækker på klassiske eksklusionsmekanismer, der også findes (om end langt mere udtalt, selvfølgelig) i den historiske racisme:

En hvid dansker, der foretager sig noget kriminelt er og bliver således et blot individ, der foretager sig noget kriminelt. Men en brun dansker, der foretager sig noget kriminelt, er derimod repræsentativ for noget radikalt andet og frygtindgydende - for fremmede, indvandrere eller muslimer, der ikke kan »integreres«.

Dette dobbeltbogholderi går stadig igen i store dele af den politiske retorik og den landsdækkende presse.

Efter et voldsorgie på en fodboldbane kan en pæredansk fodboldhooligan f.eks. udtale: »Du skal vise, at du vil ofre blod, sved og tårer og lange fænselsstraffe. Ellers er du ikke en rigtig fan for mig.« (TV2 Nyhederne, 29.11.2012). Men Inger Støjbjerg skriger ikke »skrid ad helvede til« eller »skrub af« til et »taberland«. Ingen farer op over hans kulturbaggrund. Ingen italesætter hans etnicitet eller religion. Ingen taler om »integrationsproblemer«.

Hvorfor? Fordi han er hvid. Fordi han er pæredansk. Han får lov til at forblive et individ. Han får lov til at blive i landet.

Hvis han var brun, ville helvede bryde løs. En sump af generaliseringer og værtshusretorik ville vælte ud af gabet på en række politikere. Net-'debattører' ville oppiske et had imod 'islamificeringen' af vort fædreland. Pæne beslutningstagere og mainstreammedier, som ikke er udstyret med samme afstumpede politiske retorik, men trækker på samme afstumpede tankegang, ville rase over »integrationsproblemer«.

Ikke blot har Krag konsekvent overset den politiske slagside, hun har bidraget til ved at trække SF i DF's retning i integrationsdebatten og f.eks. bevidst undladt et opgør med de benhårde absurditeter og diskriminerende urimeligheder over for borgere, der gerne vil giftes med udlændinge.

Nej, lad os heller ikke glemme, at Krag ikke engang ville tage afstand fra det, som Dansk Folkeparti i 2010 kaldte »den strammeste indvandringslov i Europa«, eller hvordan hun karakteriserede forslaget om at udvise 14-årige for en bagatelagtig overtrædelse af knivloven som »et fint signal at sende« (Information, 23.6.2011).

Det er den slags, hun nu gerne vil trække en bagatelliserende dyne henover, som om hendes og Søvndals linje bare har været karakteriseret af at ville 'diskutere integrationsproblemer'.

Krag har vist også lykkeligt glemt, hvordan Søvndal skabte sine første års optur ved et pinagtigt gennemskueligt spin om hans koveding(er!) i forhold til karikaturkrisen, der fik det blå kommentatorkorps til at bære ham på hænder og fødder - dels fordi han sagde, hvad de altid havde villet høre, og dels fordi hans fremgang bekvemt kunne bruges til at håne Socialdemokraternes tilbagegang og samtidig pege fingre af de 'politisk korrekte' i De Radikale og Enhedslisten. En medieoptur, der selvfølgelig gav en fremgang, men som hverken Krag eller Søvndal åbenbart kunne sætte i relation til de interesser, som blå blok havde i at booste den ualmindelig føjelige Søvndal.

Men ak, Søvndals fremgang var derfor også lige så substantiel og vedvarende som boligboblen.

Opgivelsen af den værdipolitiske humanisme på det udlændingepolitiske område er Krag i fuld gang med at knæsætte på det socialpolitiske område, hvor hun (bevidst eller ej) understøtter den overfladiske myte om, at vi stort set bare kan piske ledige i arbejde, selv om vi er midt i en krise, og selv om halvdelen af den danske befolkning fra vugge til grav står uden for arbejdsmarkedet.

Det var en af SF's mange fatale fejltrin, at hun og Möger ikke kunne (og stadig ikke kan) se, hvor misvisende tabloid-sensationalismens meteornedslag mod skræmmebilleder af udvalgte kontanthjælpsmodtagere har fortegnet det faktum, at klapjagten, kontrolmanien, disciplineringen, overvågningen, dyneløfteriet og patroniseringen af de ledige IKKE skaber ét eneste job i sig selv.

Nogle kan ganske vist blive tilpas desperate til at ville sælge sig selv for hvad som helst (så sort arbejde griber om sig og socialt bedrageri tiltager), men ledige, der kommer i reelt lønarbejde, vil i det overordnede fugleperspektiv blot tage arbejdet fra andre - der så kan ryge ud af arbejdsmarkedet for at blive sendt igennem samme kværnende tvangsmølle.

Men Krag vil altså meget hellere advare imod at diskutere 24-års reglen og lufte sin irritation over en kritik, der siger, at hun skal »passe på ikke at blive for generaliserende«. Hendes vision for centrum-venstre hænger altså på, at vi ikke skal diskutere regeringens diskriminationspolitik, og at vi ikke skal bekymre os om politiske generaliseringer ...

Tjah, hvorfor ikke bare fastholde og udbasunere, at indvandrerNE er 'uintegrerede', at muslimerNE er 'terrorister', og at DE LEDIGE er dovne nassere?

Krag er et symptom på, hvordan centrum-venstre halter i værdidebatten såvel som udlændinge- og socialpolitikken. Hendes svar herpå er at bevæge sit parti yderligere i retning af Thorning & Corydon og de borgerlige partier. Det tabte hun godt nok formandsvalget på, men det er den samme melodi, hun nu synger igen - og SF har endnu ikke taget det fulde opgør med den.

Men faktum er jo, at DEN bevægelse, som Krag efterlyser, ALLEREDE har kendetegnet S-SF i en årrække, og at den holdt S-SF væk fra reel indflydelse i et tiår. Og faktum er, at da S-SF så endelig vandt regeringsmagten, skyldtes det ikke denne strategi, men derimod at Enhedslistens og De Radikales fremgang reddede et regeringsskrifte på trods af S-SF's eklatante valgnederlag.

Krags og Søvndals bevægelse har med andre ord IKKE har fået vælgerne til at valfarte til S-SF efter regeringsdannelsen, selv om det er Krags og Søvndals (og Thornings & Corydons) linje, der utvetydigt har tegnet partiets profil og placering (eller mangel på samme). Under denne bevægelse er vælgertidevandsbølgen derimod kun rykket længere og længere over til Lars Løkke igen.

Det er alt dét, Krag vil have mere af ...

Måske det ville være ulig meget lettere at flytte sin mås over i et parti, der ligger dér, hvor hun gerne vil flytte SF hen?

APROPOS

> Værdipolitisk forår?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 21.1.2013