Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

»Fuck Hamas. Fuck Israel.«

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Israel er en besættelsesmagt, der har lagt en jernring omkring Gaza, og som har gennemtrevlet det besatte område på Vestbredden med mure, veje, checkpoints, soldater og en halv million israelere, som medier og politikere elskværdigt kalder bOsættere, men reelt er bEsættere.

Naturligvis er det også en del af den aktuelle og historiske konflikt mellem Israel og Gaza, at over en halv million israelere har ædt sig ind på Vestbredden i lodret modstrid med internationale aftaler. Årtiers palæstinensisk udsigtsløshed hober sig op.

Men al baggrund for forståelsen af de latente spændinger forsvinder under Barack Obamas og andre vestlige politikeres floskler om, at Israel har »ret til at forsvare sig« mod Hamas' raketangreb.

Selvfølgelig. Men hvis ikke USA gang på gang på gang havde vendt det blinde øje til den besættelsesmagt, der nu i et lille halvt århundrede har kværnet sig gennem de palæstinensiske områder med kampvogne og bulldozere, ville situationen være en helt anden, og desperationen havde næppe nogen sinde nået et omfang, som kun de mest yderligtgående islamister kunne profitere af.

Imens Netanyahu har ført israelsk valgkamp med kampvogne, kampfly og krigsskibe, har Hamas styrket sit totalitære greb om palæstinenserne i skyggen af den 'auoritet', der følger med raketangreb på den forhadte arvefjende. Det sidste forstår USA at tordne imod, men det første er supermagten i realiteten fløjende ligeglad med.

Hjulpet af en tilbagevendende henvisning til den udtalte 'trussel' mod Israels eksistens opretholdes forestillingen om et lille land, der er presset fra alle sider.

Og selvfølgelig er enhver direkte eller indirekte antydning af at 'fjerne jøderne' eller 'slette Israel af verdenskortet' forkastelig galskab. Men virkeligheden er og bliver, at der ikke er nogen realisme bag den kategoriske trusselsretorik. Den validitet, som den tilskrives i Vesten, fjerner imidlertid bevidstheden om dét, der virkelig er sagen: At det ikke er Israel, der er ved at blive slettet af landkortet, men Palæstina.

Så jo, Israel bærer hovedansvaret for hårdknuden. Ét er at bekæmpe terror, noget helt andet at besætte og belejre et folk i årtier. Ét er at svare målrettet og afbalanceret igen på et raketangreb, noget helt andet at beordre en massiv bomberegn mod et i forvejen kuet folk. Israel bærer hovedansvaret, punktum.

Men det betyder ikke, at Hamas har fortjent vor sympati.

Selvfølgelig kan man konstatere, at Israel bærer hovedansvaret for palæstinensernes lidelser uden at bryde sig det mindste om den magtudøvelse, som Hamas repræsenterer.

Meget apropos cirkulerer for tiden igen et manifest om den palæstinensiske ungdoms fortvivlelse: »Gazan Youth's Manifesto for Change«. Mon ikke det meget godt italesætter en udbredt og fastgroet stemning blandt reflekterede palæstinensere, som den ser ud i øjeblikket - og som den har set ud i årevis?

Første linje lyder i al sin upoetiske enkelhed: »Fuck Hamas. Fuck Israel. Fuck Fatah. Fuck UN. Fuck UNWRA. Fuck USA.« Og fortvivlelsen skæres ud i al sin tragik: »Vi er trætte af at være fanget i denne politiske kamp; trætte af kulsorte nætter, hvor kampfly cirkler over vore hjem; trætte af at uskyldige bønder bliver skudt i buffer-zonen, blot fordi de passer deres jord; trætte af skæggede mænd, der spankulerer omkring med deres våben, misbruger deres magt og tæver eller indespærrer unge mennesker, der demonstrerer for det, de tror på; trætte af den mur af skam, der adskiller os fra resten af vores land og holder os fængslet på et frimærkestort landstykke; trætte af at blive fremstillet som terrorister og fanatikere med sprængstoffer i lommerne og ondskab i vore øjne.«

Ingen midlertidig våbenhvile ændrer selvsagt denne frustration.

Måske er det på tide at droppe den belejligt ensidige retorik om 'retten til israelsk gengældelse' i en konflikt, der handler om 'gengældelser' i 117. potens? At lægge samme pres på den israelske regering som på Hamas og lytte til nogle af de stemmer, der er glemt, fanget og kvalt mellem Israels knusende militærmagt og Hamas' totalitære jernnæver?

»Vi er dødtrætte af at leve et lorteliv, blive holdt i fængsel af Israel, tævet af Hamas og komplet ignoreret af resten af verden,« lyder nødråbet, der gentages igen og igen.

Og det er desværre så forbandet let at forstå, hvorfor budskabet efterhånden kan sammenfattes i fire desillusionerede ord, hvoraf Vestens magthavere imidlertid kun synes indstillet på at reagere på de første to: »Fuck Hamas. Fuck Israel.«

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 26.11.2012