Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Selvfølgelig bør Søvndal forfremme Palæstina i FN

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Danmark undlod i november 2011 at stemme for Mahmoud Abbas' forslag om at forfremme Palæstina fra 'observatør' til 'ikke-medlem observatør' i FN, hvilket bl.a. ville have givet taleret til FN's Generalforsamling.

Det var selvfølgelig en stor skuffelse for SF's bagland, at man med Villy Søvndal som udenrigsminister ikke engang kunne give palæstinenserne denne lille og hårdt tiltrængte håndsrækning.

Men nu er chancen der igen, når forslaget kommer op i den nærmeste fremtid, og spørgsmålet er, om Søvndal kan overleve som udenrigsminister, hvis han gentager positionen fra 2011?

Da Annette Vilhelmsen vandt formandskampen og gav Ole Sohn og Thor Möger sparket for at have forvaltet en politik, hvor SF's aftryk var noget nær usynlige, overlevede Søvndal i regeringen. Men hvis den mere end ulmende utilfredshed med Søvndal som udenrigsminister ikke skal sende flere gabende sprækker gennem partiet, skal han rette gevaldigt op på det politiske 'underskudsregnskab', som hidtil blot har vist ham som en stand-in for den tidligere regerings konservative udenrigsministre.

At 'afstemme' den danske position med hele EU, sådan som statsminister Helle Thorning-Schmidt har meldt ud, er politiske udflugter, der alene sker på palæstinensernes bekostning og kun gavner den krigsivrige israelske regering og de mest yderligtgående kræfter blandt palæstinenserne. EU-landene opnår da heller ingen enighed dennegang.

Både SF's EU-parlamentsmedlem Margrethe Auken, SF's EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen og SF's hovedbestyrelsesmedlem Trine Pertou Mach har lagt pres på Søvndal for at følge sit eget partis politiske standpunkt i sagen og støtte palæstinensernes krav om en opgradering i FN frem for igen at blive en spiller i Netanyahus spil.

Også De Radikale hælder i retning af at støtte palæstinensernes krav, så hvis S-SF atter bøjer sig for USA og Netanyahu, har Søvndal definitivt bevist sin overflødighed som SF's repræsentant i Udenrigsministeriet.

APROPOS

> Palæstinensisk forår?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 25.11.2012