Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Peter Aalbæks storhed og fald?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Peter Aalbæk Jensen var en presse-darling. Både den seriøse presses og den kulørtes. Folk med succes, høj cigarføring, store armbevægelser og rappe replikker er dét stof, som ugebladene og sladderspalterne elsker.

Når man så samtidig er direktør for et kreativt og kunstnerisk flagskib som Zentropa, er det ikke så mærkeligt, at også andre tænker, at manden har noget at ha' sin selvtilfredshed i.

Men det er måske gået 'Direktøren for det hele' som en anden Citizen, der begyndte så idealistisk?

Om Peter Aalbæk Jensen kan have en lille pointe i sin kritik af en artikel i filmmagasinet Ekko, som han så 'bare' har blæst voldsomt ud af proportioner, vender vi tilbage til.

Men intet berettiger den usympatiske krig, han har erklæret det glimrende filmmagasin, som han med en ubehagelig magtdemonstration vil sende i graven: »Jeg stopper ikke før den spøjte er smadret!«

Der er nok nogen, som af og til har tænkt dette om forskellige sprøjter, der med gabestoks-journalistik er gået efter manden frem for bolden og har tilsværtet uskyldige eller proportionsforvrænget småting, hvis ikke ligefrem ført propaganda i hadets interesse for at øge oplag eller fremme en politisk dagsorden.

Er det dét, Aalbæk har gang i? Et oprør mod svigtende journalistisk magtkritik? Et opgør med udtalt kampagne-journalistisk mod udsatte befolkningsgrupper?

Nej, det handler ikke om at stå op og frem for andre, der er trængte eller hængt ud, det handler om hans egen røv. Hans forfængelighed. Det ser unægtelig ud, som om det hele er steget til hovedet hos kaptajnen på det gode skib Zentropa.

I januar 2012 hed det på filmmagasinets hjemmeside, at 750 skuespillere hver måtte betale 350 kroner i 2009 »for at gå til casting på et Zentropa-filmprojekt af instruktøren Manyar Parwani, der aldrig blev lavet«. Det fremgik også eksplicit, at Zentropa ikke længere var involveret i projektet. Men pengene forsvandt.

Er det sandt? Ja, efter alle de tilgængelige oplysninger.

Men Aalbæk mener, at det 1) er injurierende, at Zentropa skulle være involveret, at han 2) ifølge Ekko skulle have »franarret« 750 mennesker penge, og at man imod al journalistisk rimelighed 3) ikke har bedt om hans kommentar.

Hvordan forholder dét sig?

1) Det fremgår ikke alene af en pressemeddelelse, at Zentropa var involveret, men også af andre forhold; f.eks. deltog Aalbæk personligt i en reklamefilm for castingen. Og i løbet af presseskriverierne om sagen er forbindelsen mellem filmproduktionen og Zentropa da også i Aalbæks egen fremstilling blevet blødt op, så han nu kan sige: »Linket har hele tiden været der, hvis det blev til noget, ville vi hjælpe med at lave det ...« (Citeret efter Information, 26.10.2012).

2) Zentropa beskyldes ikke direkte for at have franarret nogen penge i Ekkos artikel, hvor det hedder: Pengene blev indbetalt på en særlig oprettet konto, som var ejet af Manyar I. Parwani.« Altså ikke af Zentropa.

Man kan måske godt medgive Aalbæk, at indledningen af artiklen trækker i retning af, at forbindelsen mellem filmselskabet og instruktøren er så tæt, at om det er den ene eller anden, der i første omgang har ansvaret for at indkræve den kvarte million er uvist. Overskriften »Tjente kvart million på casting« og underrubrikken, der handler om et Zentropa-projekt, kan indledningsvis styrke denne læsning. Det er denne beskedne pointe, Aalbæk kunne henholde sig til i sin kritik, om end ikke i særlig tungtvejende grad - for sagen er jo også, at artiklen kommer meget længere omkring end dét.

Som nævnt fremgår det, at pengene ENDER på filminstruktørens konto, ikke Zentropas, og at Zentropa er UDE af projektet. Endvidere er det netop instruktøren, som Ekko griller for hans manglende redegørelse for, hvor pengene er blevet af! Det er faktisk velresearchet og gennemført journalistik.

Dertil kommer, at Aalbæk selv er den største bidrager til enhver eventuel misforståelse af Zentropas rolle, når han i selv samme artikel udtrykker sin positive holdning til at betale for at gå til casting:

3) Aalbæk HAR nemlig fået lov at kommentere. I artiklen udtaler han: »Jeg ser ikke noget principielt galt i, at man skal betale for at komme til casting.« Og dagen efter udtaler han endvidere til Ekko: »Jeg kan da godt forstå, at der er nogen, der har fået den tanke, at vi er involverede, men det er vi så ikke, og det er jeg ligesom nødt til at forklare. I nogle medier står det, som om vi har stjålet penge fra nogle unge mennesker, og det er jeg jo lige nødt til høfligt at gøre opmærksom ikke er tilfældet.«

Men skulle der være nogen som helst tvivl, så er alt jo dermed ekstra grundigt klarlagt allerede i januar?

Åbenbart ikke. Ganske vist VAR projektet forbundet med Zentropa i en eller anden udstrækning (i det mindste sådan, at »linket har hele tiden været der«, som Aalbæk nu har erkendt).

Det korte af det lange er, at filmmagasinets artikel var vigtig, kritisk journalistik om en tvivlsom fremgangsmåde i filmbranchen, en fremgangsmåde, som Aalbæk fandt helt i orden. Endvidere har Aalbæk haft fuld medietaletid og kan til enhver tid som prominent og magtfuld kulturpersonlighed overALT komme til orde for at præcisere (og ændre) sin position i sagen.

Alligevel har han otte måneder SENERE lagt sag an og kræver en kvart million kroner af Ekko - og han er ikke tilfreds før hele »sprøjten« er »smadret«.

Han har altså valgt at bruge sin lette adgang til medierne og sine økonomiske muskler til at blæse det hele op i teatralske hollywoodske proportioner.

Jeg kan derfor ikke se, at det handler om andet end absurd forfængelighed og en uforklarlig, men åbenlyst græneseløs antipati over for et kritisk filmmagasin, som han vil bruge ufattelige kræfter på at smadre totalt.

Der er kun én rimelig udgang på alt dette her: Aalbæk trækker omgående sagen tilbage og stikker filmmagasinet en uforbeholden undskyldning.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 27.10.2012