Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løgn på løgn på løgn om dansk krigsdeltagelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Daværende chef for den danske bataljon i Irak, John Dalby, benægtede først, at der overhovedet fandtes filmoptagelser af danske soldater, der uden at gribe ind overværede brutale fysiske overgreb mod irakiske borgere under operation Green Desert i 2004.

Så sent som den 31. december 2011 fastholdt han, at danske soldater »ikke overværede mishandlinger« (jf. Information, 18.10.2012), og Forsvarskommandoen har bakket ham op.

Men det var usandt.

Som vi alle har kunnet se, findes der ikke alene de afslørende billeder, som nu er kommet frem, men yderligere et kamera er blevet luftet ved samme lejlighed, kunne vi konstatere i Deadline (DR2, 18.10.2012).

Forsvarskommandoen har enten været klar over eksistensen af billederne, og så har man slet og ret løjet. Eller også har Forsvarskommandoen ikke været klar over det, men har taget John Dalbys ord for pålydende og bakket ham op om noget, man ikke har haft nogen som helst konkret viden om og tydeligvis ikke har undersøgt til bunds. Forkasteligt er det i begge tilfælde.

Dansk krigsdeltagelse i Irak var ikke alene baseret på masseødelæggelsesløgnene, som først og fremmest Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller gentog igen og igen og igen i 2002 og 2003; men den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan har lige siden været befængt med så mange fortielser og manipulationer, at det er vanskeligt at tro, at der ikke er endnu mere og andet gemt væk i skyggerne.

Alt, der er kommet frem, er hidtil kommet frem gennem whistleblowers eller kritiske journalister, og alt har skullet TRÆKKES ud af Forsvaret med modhager.

Godt og prisværdigt er det derfor, at den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard står frem. Her er en mand, der har æren i behold - det ord, som ledende militærfolk normalt bruger i skåltaler, men som selvfølgelig også handler om redelighed og ærlighed i ord og gerning, og som alt for mange involverede tydeligvis har været blottet for.

Hvis det ydermere er sandt, at han selv og John Dalby i 2004 vurderede, at filmen skulle hemmeligholdes, fordi dens indhold ville vende opinionen imod dansk krigsdeltagelse, bærer han selvfølgelig et medansvar for fortielser og løgne, men dog et medansvar han står ved og i det mindste forsøger at rette op på.

Det er tankevækkende, at krigens mænd VED, at krigens virkelighed kan få en befolkning til at vende sig imod den. Vi skal gå i krig, men vi skal pinedød ikke have viden om, hvad realiteterne i krigen ER. Og når lokummet brænder, skal politisk spin forskønne og fordreje et belastende indblik i militærets operationer såvel som iscenesættelsen af samme.

Tænk bare på de senere års mange afsløringer:

Vi har ikke glemt, hvordan lækagen om jægersoldaternes mission i Irak blev påklistret oppositionspartier i 2007, og vi har ikke glemt presset på ytringsfrihed og pressefrihed i efteråret 2009, hvor Forsvarskommandoen krævede censur, forbud, forlagsransagelse og udlevering af journalisters adresser for at forhindre Thomas Rathsacks bog, Jæger - i krig med eliten.

Vi har ikke glemt, at det i 2010 blev afsløret, hvordan Forsvaskommandoen havde vildledt Folketingets forsvarsudvalg ved at nedjustere antallet af sårede danske soldater i Afghanistan, idet man bekvemt frasorterede soldater, som var skudt i benet, ligesom man ignorerede antallet af psykisk traumatiserede soldater med post traumatisk stress syndrom.

Vi har heller ikke glemt, at det samme år kom frem, at Forsvarskommandoen havde truet filmholdet bag dokumentarfilmen Armadillo til at fraklippe optagelser, der kunne være 'belastende' for Forsvaret - eller som det blev 'forklaret' i den militærpolitiske spin-virkelighed: optagelser der kunne indeholde »brud på rigets sikkerhed«.

Og vi husker nok også, da det kom frem i februar i år, at antallet af irakiske fanger, som var tilfangetaget af danske soldater, bekvemt var blevet nedskrevet dramatisk. Og dog er året ikke engang omme, før nye (gamle) skeletter igen-igen rasler ud af skabene i Forsvaret.

Tilmed viser det sig, at Forsvarsministeriet i flere uger har været orienteret af Anders Kærgaard om den video, som Ekstra Bladet for nylig har offentliggjort, og at ministeriet endog udarbejdede et detaljeret notat om sagen.

Men med rette er Kærgaard forundret over, at ingen i militærets top har reageret, før de altså er blevet tvunget til det af pressens afsløringer: »Jeg syntes kun, at det vil være rimeligt, hvis ministeriet viste mere interesse for sådan en melding. Som ansvarlig chef bør ministeren jo sige, at de vil undersøge sagen nærmere. Men der sker ingenting. Det er jo netop sådan en syg kultur med fortielser og løgne, som jeg træder frem for at gøre op med.« (Politiken, 19.10.2012).

Først nu erkender John Dalby, at der faktisk var videokameraer til stede under den famøse episode i 2004. Hvorfor han imidlertid i kontrast til Kærgaards forklaring stadig fastholder, at han ikke tidligere var klar over det, fortaber sig i udenomssnak: »Jeg kan ikke give dig en god forklaring. Jeg skulle have vidst det, men der er formentlig mange andre ting, jeg heller ikke har vidst, men som jeg burde vide.«

»Jeg kan ikke give dig en god forklaring ...«

Nej, så langt er vi alle vist rystende enige.

APROPOS

> Forsvarskommandoen censurerer og vildleder igen-igen

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 19.10.2012