Overset dansk nordlysforsker
Af Rune Engelbreth Larsen 
Kira Moss & Peter Stauning: Sophus Tromholt - »Skæbnen og Nordlyset er jo lige uransagelige«. Forlaget Epsilon.dk, 208 sider, 295 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥
»Nu viste sig ogsaa det saakaldte mørke Segment, over hvilket Nordlyset stod som en Bue. Med en overordentlig stor Hastighed ligesom slyngedes store lysmasser endogsaa helt op til Zenith, hvor de forsvandt. I alle Retninger gik denne Bevægelse, der fremgød et meget smukt Skue, især da der i den lyse Bue fremstod en Mængde temmelig korte, klare Straaler, som havde en vis Lighed med en Række sidestillede Orgelpiber.«
Hvad det fascinerende fænomen nordlys egentlig er for noget, har man selvfølgelig spekuleret over historien igennem, og én af de videnskabsmænd, der har bragt os svarene nærmere, er en overset skæbne i videnskabshistorien - Sophus Tromholt (1851-1896). En dansk skolelærer, der blev grebet af nordlyset og viede sit liv til at studere dette poetiske fænomen gennem minutiøse iagttagelser og videnskabelige teorier, der bragte ham på spændende studierejser til Norge og Island, og på kant med det videnskabelige establishment i skikkelse af den ansete magister Adam F.W. Paulsen.
Kira Moss og Peter Stauning bringer på tilbundsgående vis Tromholt til ære og værdighed igen som en interessant skikkelse i dansk videnskabshistorie og får samtidig ført os ind i den æstetiske fascinationskraft og videnskabelige udfordring, som nordlyset rummer.
Med den videnskabsånd, der insisterer på »Iagttagelser, Iagttagelser, Iagttagelser« som krumtappen for al forskning, lagde Tromholt en imponerende ildhu for dagen i sin disciplinerede lidenskab for at fravriste nordlysets gåder dets svar, herunder den forskydelige nordlysring, senere betegnet »Nordlysovalen«.
Men bogen er nok længere og grundigere, end Tromholts skæbne og betydning kan bære at blive udfoldet, hvis interessen skal fastholdes hos læsere, der ikke primært har videnskabshistoriens fuldstændighed for øje. Tromholts indsats er ikke uden historisk betydning, men han er jo ikke just blandt de mest skelsættende videnskabsmænd, hvorfor en del af den opgave, forfatterne skal løfte, er at tegne billedet af en mangefacetteret og spændende pionér, der nok eksemplificerer samtidens nordlysforskning, men også rummer andet og mere for at honorere 200 store siders eksponering.
Det lykkes også i det store hele for Moss og Stauning, fordi Tromholt ved siden af sit nordlyskald også kunne være en fin iagttager og fotograf af steder og folk, han mødte, først og fremmest samerne, og fordi der er et gribende element af tragedie i hans skæbne: Han defilerede ud af historien uden den anerkendelse, hans videnskabelige fortjenester berettigede til.
Ikke desto mindre er der trods alt ikke tilstrækkeligt vingefang til, at de mange detaljer, der er med i fremstillingen (fra opgørelsen over pramtransporterne på Gudenåen for at sige noget om Tromholts barndomsby, Randers, til udviklingen af elevtallet på den skole, han underviste på i Bergen), kan fastholde interessen med usvækket intensitet hele vejen igennem. De mange lange citater fra hans bøger og breve såvel som belysningen af forholdsvis perifere forhold, vidner nok mere om de to forfatteres egen prisværdige forskningsgrundighed end om samtlige detaljers tyngde og betydningsfuldhed.
Men en bedrift er og bliver bogen og den forskning, den er baseret på, i alle tilfælde. Videnskabshistorien og danmarkshistorien er afgjort blevet et lille, men fascinerende kapitel rigere.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 8.9.2012
