Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Krifa må elske Mette Frederiksen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Jeg kan næsten ikke finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale med deres job for en økonomisk krise samt bankernes kollaps. Dernæst får de at vide, at de også skal betale med deres dagpenge.« Så klar i mælet var statsminister Helle Thorning-Schmidt i TV2 News, maj 2010.

Det var dengang, den forrige regering og Dansk Folkeparti skar i dagpengeperioden. Det var dengang, hun gerne ville være statsminister. Det blev hun så - og videreførte den forrige regerings politik, hvor de arbejdsløse først mister deres job og dernæst får at vide, at de også skal betale med deres dagpenge.

Værre bliver det kun af den måde, hvorpå statsministeren sekunderes af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som efterhånden er en afhandling værd i at sige ingenting og tale udenom.

Spurgt til ovenstående citat af statsministeren forklarer beskæftigelsesministeren: »Jeg tror, man skal se statsministerens udtalelser i lyset af, at vi ville ikke selv have kommet med den dagpengereform, som den borgerlige regering gennemførte.« (Ekstra Bladet, 16.8.2012).

Og? Hvordan kan dét være et svar på, hvorfor Socialdemokraterne så bare fortsætter en politik, hvor de ledige stadig væk skal bøde for krisen og bankernes kollaps, modsat Thorning-Schmidts utvetydige udmelding i 2010?

Det får vi ikke at vide. I stedet tilføjer beskæftigelsesministeren: »Når det så er sagt, så er det ikke noget mål i sig selv, at mennesker skal være mange år på dagpenge. Det har vi aldrig ment i Socialdemokraterne.«

Hvad betyder: »Når dét så er sagt?« Der blev jo ingenting sagt. Intet svar på spørgsmålet, overhovedet.

Og hvordan kan dét, at Socialdemokraterne »aldrig har ment«, at man skal være mange år på dagpenge, være et svar på modsætningen mellem den socialdemokratiske holdning i 2010 og 2012?

Det er det selvfølgelig heller ikke. Beskæftigelsesministeren taler sort.

I et andet interview har hun lejlighed til at uddybe, at der skal laves en »plan« for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Heller ikke her bliver det imidlertid hverken klart eller konkret.

På spørgsmålet om, hvordan denne plan f.eks. skal finansieres, lyder svaret blot: »Det må vi diskutere.« (Politiken, 14.8.2012).

Og så tilføjer hun: »I mine øjne har jobcentre og A-kasser allerede i dag en forpligtelse til at sikre, at de her mennesker kommer i arbejde.«

Øh - men det er da ikke en »plan«?! Det er bare mere af det samme. Ingenting.

Og her 'uddyber' hun så: »Det må vi diskutere.«

Igen? Har hun da slet ikke én ny tanke?

Frederiksen forklarer: »For nogen er det intensiv jobsøgning, der er brug for, for andre kan det være, der er behov for uddannelse og opkvalificering.«

Altså igen: Det samme.

Men hvis jobs bare kunne trylles frem ved at gentage det samme og det samme, havde der jo nok været væsentligt færre ledige for længe siden.

Alligevel slutter beskæftigelsesministeren lige så luftigt, som hun begyndte: »Der er i mine øjne langt mere perspektiv i at diskutere, hvordan vi får folk i arbejde, end at diskutere dagpengeperiodens længde.«

Ja, hun vil hellere »diskutere« - og det betyder at diskutere udenom. Uden om den logik, det hele udspringer af. Hun tør nemlig ikke sige det, som det er, at den stadige forringelse af de lediges vilkår skal intensivere konkurrencen om de jobs, der er. I stedet får vi tågesnak om en ikke-eksisterende »plan«, fordi der ikke findes anden reel plan end at presse og tvinge både de ledige og lønmodtagerne maksimalt, så presset og tvangen trykker lønnen. Trykkes lønnen, kan vi bedre kan konkurrere med om ikke Kina, så Tyskland, og så bliver der måske lidt færre ledige.

Det er denne logik, hun helst ikke vil ud med, fordi løntrykkeri ikke sælger så mange billetter som at gøre de ledige til Prügelknabe. Men det var dette løntrykkeri, som De Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq kom til at indrømme for nylig: »Højere arbejdsudbud kommer til at trykke lønnen.« (Jyllands-Posten, 1.8.2012). Præcis.

Og derfor måtte Socialdemokraterne skyndsomt fare ud og kalde det »en svipser«.

Det var det ikke. Det var bare sandheden bag den logik, Mette Frederiksen forfølger, men ikke vil ud med, fordi løntrykkeriet både rammer ledige og lønmodtagere. Fordi det er liberalisme, ikke socialdemokratisme. Og fordi det bare forstærker den kurs, der yderligere underminerer den rigtige fagbevægelse.

Liberal Alliance og Krifa kunne derimod næppe ønske sig en bedre socialdemokrat på posten som beskæftigelsesminister end Mette Frederiksen.

APROPOS

> Fagbevægelse og frihedsbevægelse

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 20.8.2012