Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forhud på hjernen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Debatsiderne afslører, at ikke så få har fået forhud på hjernen for tiden. Agurketiden er afløst af penis-tiden, eller rettere netop af dette stykke penis, der sine steder glimrer ved sit fravær.

To problemstillinger bliver vendt og drejet konstant: for det første omfanget af risikoen, og for det andet spørgsmålet om, hvorvidt forældrene fortsat bør kunne bestemme, at deres drengebørn skal omskæres, eller om det er en beslutning, der først bør kunne træffes ved myndighedsalderen.

Der er alt andet end konsensus omkring risikoen, men tre eksperter fremhævede for nylig en omfattende undersøgelse af 130.475 nyfødte drenge, der er blevet omskåret på hospitaler, hvoraf 2 promille fik komplikationer umiddelbart efter indgrebet. Det store flertal af disse komplikationer var ikke alvorlige, men der er til gengæld ikke blevet fulgt op på udviklingen af de undersøgte i de efterfølgende år.

Men de tre eksperter kritiserer rækkevidden af de konklusioner, der drages i debatten om Morten Frischs undersøgelse af ca. to tusind mænd, hvoraf 125 var omskåret medicinsk (heraf 88 procent kristne), ikke rituelt. Undersøgelsen viser, at omskæringen kan øge vanskelighederne ved at få orgasme for kvinden såvel som den omskårne mand, men er som allerede antydet vanskelig at drage generaliserende konklusioner på baggrund af.

Risikoen vurderes forskelligt, alt efter hvem man spørger, og de mest udtalte fortalere og modstandere har nok hver deres yndlingsundersøgelser. Men at risikoen for umiddelbare komplikationer er MARGINAL og for uoprettelige skader endnu mere MINIMAL, er trods forskellige vægtninger temmelig ubestrideligt.

Derfor kan man selvfølgelig fortsat med fuld ret mene, at enhver risiko er uacceptabel, og derfor hæver det andet spørgsmål sig lige så KLART over de forskellige vurderinger af risikoen ved at holde sig til det principielle spørgsmål: bør forældre kunne bestemme, om der bliver skåret i deres drengebørns penis, når vi f.eks. forbyder samme forældre at revse deres børn?

Sat sådan op har man imidlertid også arrangeret spørgsmålet på en måde, hvor svaret næsten giver sig selv - og så har omskæringsmodstanderne også gjort det lettere for sig selv at få det 'svar', de ønsker.

Når der er grund til at komme ind på denne problemstilling igen, et par uger efter at jeg sidst rundede den her på bloggen, skyldes det, at langt størstedelen af debatten i al den mellemliggende tid fortsat nøjes med at kredse om denne forenklede del af problemstillingen.

Den tidligere nævnte Frisch, der har været en af nøglepersonerne i sommerens debat, afslutter netop sit seneste indlæg på samme vis: »Nu er det tid til at lade vores undersøgelse ligge og fokusere på det væsentlige, nemlig rettighedsspørgsmålet: Er det drengens krop, eller er det forældrenes?« (Politiken, 1.8.2012).

Det provokerer mig ikke det mindste, at der er så stridende og modsatrettede holdninger til dette temmelig vanskelige spørgsmål, men det provokerer mig, at det fremstilles, som om det netop ER så ukomplekst, at Frisch og mange andre uden videre kan forenkle det på denne måde.

Derfor tillader jeg mig at indskyde en smule af det, jeg tidligere har skrevet om konsekvenserne af et eventuelt forbud:

»Det er jo ganske indiskutabelt, at drengeomskæring vil fortsætte i stort tal illegalt efter et forbud, og at de hygiejniske forhold i givet fald næppe altid vil være optimale. Og går det galt, risikerer man, at ofrene ikke kommer på hospitalet, fordi det ville afsløre familien bag det ulovlige indgreb. Selv meget beskedne komplikationer kan med andre ord blive mange gange forværret. (...) Og hvordan skal forbudet håndhæves? Enhver jødisk og muslimsk familie vil selvfølgelig være under mistanke, og skal muslimske og jødiske drengebørn så tvangstjekkes af læger, eventuelt i følgeskab med politifolk og sagsbehandlere? Og hvad hvis de skjuler deres religiøsitet - hvor megen mistanke skal myndighederne have om den 'forkerte' religiøsitet, før de kan tvinge bukserne af drengene? Hudfarve? Etnicitet? Og hvad skal straffen være? Hvis det er en beskeden bødestraf, har det jo slet ingen konsekvenser. Hvis det til gengæld er en måned- eller årelang fængselsstraf til enhver involveret, vil det givetvis fylde fængslerne på få uger. Og i begge tilfælde vil et forbud afgjort raket-forøge radikaliseringen blandt flere i de pågældende religiøse mindretal.« (Politiken.dk, 18.7.2012).

Lad os derfor afslutningsvist slå fast, at risikoens omfang ER relevant, også for vurderingen af det principielle spørgsmål om barnets krop.

Skal der være en vis konsistens i ræsonnementet bag et forbud, er man nødt til at medtænke, at der er risici, vi accepterer på andre områder.

For ligesom det SKER, at en omskæring meget, meget sjældent går uopretteligt galt, sker det også meget, meget sjældent, at en mandlig pædagog, præst eller plejefar forgriber sig frygteligt seksuelt på et barn. Men af den grund forbyder vi ikke mænd at blive ansat som pædagoger, præster eller plejefædre, for konsekvenserne af et sådant forbud ville naturligvis være alt for uoverskuelig og urimelige.

Det indebærer også en sundhedsrisiko, når børn udsættes for passiv rygning af deres egne forældre, men endnu har vi heller ikke forbudt forældre at ryge i deres privathjem. Tilsvarende er der en meget beskeden risiko for vold mod børn som følge af forældres indtagelse af alkohol, men vi har heller ikke forbudt alkohol.

Dét kan vi sandelig ikke sammenligne, vil nogle indvende - men hvorfor ikke? Hvis det alene er barnets 'ret' til og mulighed for at bestemme over sin egen krops helbred, må vi kigge på enhver form for risikofyldt adfærd hos de nærmeste voksne, og ikke kun på den, der bekvemt nok alene rammer en religiøs minoritetsgruppe eller to.

Der ER marginale risici, som samfundet accepterer i forhold til forældres omgang med deres børn af hensyn til forældrenes ret og ansvar over for deres børn, og/eller fordi et forbud simpelthen skaber ANDRE problemer eller blot FLYTTER en (marginalt risikabel) adfærd fra åbne og forholdsvis kontrollerbare sammenhænge til lukkede og helt ukontrollerbare sammenhænge.

Det er beskæmmende, at forbudsfortalerne end ikke tager stilling til, om et forbud overhovedet løser det, de vil, endsige vejer det mod de ANDRE problemer, forbudet afføder, men lader som om, at man kan sætte et uproblematisk punktum uden skyggen af følgeproblemer.

APROPOS

> Forbudsdilemmaer løser ikke forhudsdilemmaer

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.8.2012