Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Søren Espersens kamp mod racisme og apartheid

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I et engageret blog-indlæg på Jyllands-Posten giver Søren Espersen sin fulde opbakning til kampen mod racisme i fodboldens verden - og alle andre verdener. Uden omsvøb fastslår han bl.a.: »Racismen, - denne verdenshistoriens i særklasse mest usle og fordummende ideologi - i Ukraine, Polen og desværre mange andre lande præsenteret af totalt hjernedøde fodbold-fans.« (11.6.2012).

Også apartheid får et slag af Espersen, der fortæller, at dr. Martin Luther King var hans største ungdomsidol, og tilføjer: »Vi, der var unge dengang, græd, da han blev myrdet, men kunne senere glædes over den ændring, der dermed skete med USA. Og for os var det selvfølgeligt, at vi gik aktivt ind i Anti-Apartheid-bevægelsen for også at hjælpe med til at fjerne den usle racisme, som i mange år efter trivedes i Sydafrika.«

Ikke alle har ført samme kamp mod »den usle racisme« og apartheid-regimet, for tidsånden ændrer sig jo. I 1970'erne og 1980'erne var det bestemt ikke så indlysende 'korrekt' at være imod apartheid og slet ikke at støtte ANC og sanktionerne imod Sydafrika.

I 1980'erne var Centrumdemokraterne og Erhard Jacobsen de mest udtalte støtter til Sydafrika herhjemme, ja på CD's landsmøde i november 1985 hævdede Erhard Jacobsen ligefrem, at Sydafrika var »180 grader fra apartheid«. Også Pia Kjærsgaard og Fremskridtspartiet var blandt modstanderne af handelsboykotten mod Sydafrika.

I 1988 besluttede borgerlige ungdomsorganisationer og en komité med bl.a. Pia Kjærsgaard at samle ind til et skoleprojekt i et muhajedin-kontrolleret område i Afghanistan i protest mod Operation Dagsværk, der indsamlede penge til skoler i Congo for flygtninge fra det sydafrikansk kontrollerede Namibia.

I 1990 ville Fremskridtspartiet og Pia Kjærsgaard ophæve sanktionerne imod det hvide regime i Sydafrika, der var slået ind på reformvejen - skønt der endnu ikke var tale om nogen ophævelse af apartheid, og til trods for at Nelson Mandela under et besøg i Stockholm netop havde opfordret til at fastholde og bryde alle diplomatiske forbindelser med den sydafrikanske regering.

Senere, da apartheid var blevet afskaffet, og Nelson Mandela var på officielt besøg i Danmark i 1999, var Pia Kjærsgaard naturligvis blandt de mange rygklappere til den efterhånden legendariske frihedskæmper.

Bjarke Larsen, der dækkede Sydafrika for dagbladet Information i årene 1983-1989, erindrede i en kronik i 2001 om det borgerlige skifte: »Da apartheid-styret så var blevet afskaffet og Nelson Mandela havde vist sig ikke at være et kommunistisk uhyre, men derimod vor tids mest karismatiske politiske leder, holdt de borgerlige politikere sig til gengæld ikke tilbage for at tilrane sig en del af æren og bade sig i den opmærksomhed, der blev Mandela til del, da han besøgte Danmark for at sige tak. Tak for den store moralske støtte, Danmark havde ydet ved at gå forrest med sin sanktionspolitik, og som havde været en vigtig inspirationskilde for andre lande, og tak for den store økonomiske støtte til ANC's flygtningelejre. Ved den lejlighed havde det været passende, hvis de borgerlige politikere pænt havde holdt sig i baggrunden med et par ord om, at de hele tiden havde været imod den danske linje og derfor ikke følte sig berettigede til at blive omfattet af de pæne ord.« (Information, 21.1.2001).

Alt dette ikke være erindret for at sætte spørgsmålstegn ved Søren Espersens foragt for den klassiske racisme, der i sin mest afstumpede form blandt andet trives i visse dele af den ekstremistiske fodbold-hooligan-verden.

Kun for at erindre om, at tidsånden ændrer sig. Og at kampen mod forskelsbehandling og undertrykkelse på baggrund af den anakronistiske raceopfattelse selvfølgelig kun er en del-mængde af kampen mod forskelsbehandling og undertrykkelse i almindelighed.

Søren Espersen citerer Muhammed Ali og skriver: »'Hating people because of their color is wrong. And it doesn't matter which color does the hating. It's just plain wrong.' - citat Muhammad Ali. Og hvor havde han dog ret, denne herlige gamle mesterbokser!«

Ja, hvor havde han dog ret. Og selvfølgelig er det afstumpet at diskriminere mennesker, alene fordi de har en 'forkert' hudfarve ud fra et eller andet ideologisk eller politisk perspektiv.

Men selvfølgelig er dette også kun en del af ligningen.

Selvfølgelig er det lige så afstumpet at diskriminere mennesker, fordi de har en 'forkert' religion, en 'forkert' seksualitet, eller fordi de er født - eller deres forældre eller bedsteforældre er født - med en 'forkert' kulturbaggrund i et 'forkert' land.

Den følgeslutning er vi nogle, der endnu venter på, at du og Kjærsgaard og jeres partikammerater også erkender ...

APROPOS

> Biologi eller ej? Espersen chokeret over egen tankegang

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 13.6.2012