Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ville Jesus overhovedet grundlægge en ny religion?

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Per Bilde: Hvor original var Jesus?. Forlaget Anis, 348 sider, 348 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

I sin selvforståelse var Jesus en helbreder og profet, der kæmpede for at genrejse det jødiske tolvstamme-samfund i et nært forestående gudsrige, som skulle drive de romerske besættelsestropper ud af Palæstina gennem direkte indgriben fra den jødiske gud, Jahve, og hans legioner af engle - hvad enten dette begivenhedsforløb indebar hans egen martyrdød og genopstandelse eller ej.

I kondenseret og forenklet form er dette det omtrentlige billede af de intentioner, som Jesus var drevet af ifølge religionshistoriker og dr.theol. Per Bilde, der nu på fjerde årti forsker i den historiske Jesus, og som i sin seneste bog, Hvor original var Jesus?, tillige har sat sig for at undersøge, hvor unik personen og projektet egentlig var.

Bilde når frem til, at Jesus' mission var temmelig sammenfaldende med den, vi kan finde hos andre historiske skikkelser, bl.a. Retfærdighedens Lærer og Johannes Døberen. Desuden delte han endemål med militante jødiske strømninger, skønt hans eget 'kvietistiske' projekt ikke var en kamp med våben i hånd, idet han som nævnt var overbevist om, at Israels genrejsning ville ske gennem en umiddelbart forestående guddommelig indgriben. Den historiske Jesus kan således udmærket placeres inden for jødedommens rammer, hvor der i forvejen er flere Messiaslignende figurer og forskellige fortolkninger af Moseloven at knytte an til.

Til gengæld er det et originalt særkende, at han sammenkæder det forestående gudsrige med sine egne dæmonuddrivelser, helbredelser og undergerninger, og at han i særlig grad henvender sig til de fattige, syge og trængte i det jødiske Palæstina.

Således beskrevet står Jesus' hovedærinde imidlertid i kontrast til kristendommen. Med afsæt i forskningshistoriske rødder, der går tilbage til Reimarus, Johannes Weiss og Albert Schweitzer og frem til en række nyere religionsforskere, afviger hans rekonstruktion af Jesus således på en række områder både fra den nytestamentlige fremstilling og samtlige kirkelige retninger: »Den historiske Jesus brød ikke med jødedommen og ville ikke grundlægge kristendommen, som derfor sagligt kan betegnes som et frafald og et forræderi mod Jesus. Jesus var jøde og kan solidt placeres inden for dén vigtige strømning i samtidens jødedom, som - i forlængelse af tidligere profetiske strømninger i jødedommen - mente, at tiden nu var inde til, at de profetiske forudsigelser i Bibelen skulle opfyldes, hvilket de og Jesus ville bidrage til ved at være med til at genrejse det jødiske folk, det eskatologiske Israel.«

Det lykkedes ikke, men når Jesus alligevel er gået over i historien som religionsstifter, skyldes det, at gudsrigets udeblivelse blev radikalt omfortolket af hans bevægelses arvtagere. Den opfattelse slog igennem, at gudsriget allerede var delvist realiseret, dels i kraft af Jesus' opstandelse og himmelfart, dels i kraft af etableringen af den kristne kirke - det særegent jødiske projekt blev med andre ord fortrængt.

Men kan man overhovedet nærme sig et plausibelt billede af den historiske Jesus i (og bag) de skriftlige kilder, der er affattet årtier efter hans død? Det kræver en grundig analyse og løsning af en række både principielle og specifikke problemstillinger, som det vil føre for vidt at komme ind på her, men som Bilde én for én tager fat på med kildetæt og forskningshistorisk omhu. Det bliver selvsagt langtfra de sidste relevante ord i den sag, der rummer flere diskuterbare refleksioner og detaljer, og som i sagens natur ikke kan nå en endegyldig facitliste. Men uanset om man er troende eller ej, og om man vil afdække en personlig, historisk, nytestamentlig eller kirkelig Jesus, er der her tale om en relevant fremstilling fra en af de tunge kapaciteter på området. Den slags fortjener hverken negliering eller polemisk pindehuggeri, men en saglig diskussion, der også rækker ud over den akademiske verden.

Og bogen har langtids-aktuel relevans for den brede samfundsdebat, så hvorfor ikke arrangere en længere debat, hvor Bilde diskuterer med en kvalificeret teologisk opponent? Der findes studieværter og journalister, som kan fastholde temaet i dybden og bredden uden forfladigelse. Bogen er et velegnet udgangspunkt, og emnets vide rækkevidde inviterer til det.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 2.6.2012