Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kan lærerne stole på politikerne?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Danmarks Lærerforening har foreslået at lade ledige lærere arbejde for deres dagpenge og derved få undervisningserfaring, samtidig med at folkeskolerne får et kvalitativt løft. Er ideen lige så fornuftig og oplagt, som den lyder?

Før jeg vender tilbage til de problemer, der er forbundet med den generelle tendens til at lade ledige arbejde for deres dagpenge eller kontanthjælp, og de tvangsmekanismer og kontraproduktive effekter, dette ofte er forbundet med, er der grund til at se nærmere på det aktuelle forslag, der umiddelbart hviler på nogle vigtige og gennemtænkte forudsætninger.

Der foreslås en ordning, hvor ledige lærere ansættes af kommunerne på almindelige vilkår i 20-24 ugentlige arbejdstimer, alt efter dagpengesatsen. Der skal være tale om merbeskæftigelse, så disse 'dagpengelærere' ikke blot fortrænger fastansatte lærere, for så er vi jo lige vidt. Dette er den »helt afgørende forudsætning,« fastslår formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Det er derfor, jeg kalder forslaget gennemtænkt og forudsætningerne vigtige.

Men lige så væsentligt er det at spørge, hvor realistiske forudsætningerne er? Sporene skræmmer.

Aktiveringsapparatet er i dag et formynderisk og løntrykkende system uden reel betydning for beskæftigelsen, og diverse løntilskudsordninger forærer i stigende grad arbejdskraft til kommunerne og det private erhvervsliv. Alene i 2010 var 228.000 mennesker i virksomhedspraktik, fleksjob eller løntilskudsjob og dermed helt eller delvis gratis for arbejdsgiverne (jf. Ugebrevet A4, 4.7.2011).

LO's næstformand Lizette Risgaard har påpeget, at selv om der naturligvis er gode grunde til støtteordninger, der f.eks. kan gavne folk med nedsat arbejdsevne, er udviklingen gået over gevind med groteske konsekvenser: »Det hører ingen steder hjemme, at arbejdsgivere kan fyre ad fordøren, og samtidig tage folk ind ad bagdøren i virksomhedspraktik eller med løntilskud.«

Og dét er en afgørende pointe: Ledige kan fortrænge fastansatte, hvorved ordningerne blot risikerer at give anledning til lette kommunale besparelser og skjult erhvervsstøtte uden at gavne beskæftigelsen - i sidste ende på både lønmodtagernes og de lediges bekostning. Den beskæftigelsespolitik, der proklameres som en job-generator, rummer med andre ord også en ledigheds-generator. Endvidere skæres et gabende hul i bunden af det bærende lighedsprincip, der giver lønmodtagere samme løn og vilkår for samme lønarbejde.

Bondo Christensen er klar over dette problem og kalder det med rette »en håbløs situation«, at der er ledige, som tvinges til 37 timers arbejde på dagpengeniveau. Det er selvfølgelig også derfor, han insisterer på forudsætningerne for den model, Danmarks Lærerforening har fremlagt: En meransættelse af ledige lærere uden at fortrænge fastansatte lærere.

Imidlertid viser erfaringen desværre, at det på den lidt længere (glide)bane er skrøbelige forudsætninger, som politikerne i andre beskæftigelsespolitiske henseender for længst har skidt højt og flot på.

Så når man gør sig så store og forståelige anstrengelser for, at modellen skal tilnærmes ordinære ansættelser, kan man lige så godt tage skridtet fuld ud og kræve, at der slet og ret ansættes flere lærere på ordinære vilkår - eventuelt som deltidsstillinger i et omfang, der svarer omtrentligt til, hvad man sparer på overflødiggjorte dagpenge, frem for en risikabel ny 'model'.

Bevar samme ansættelsesvilkår i stedet for at skabe to klasser af 'dagpenge-lærere' og 'ordinære lærere', der med tiden let kan danne grobund for samme kommunale misbrug som andre job-ordninger, og fasthold fokus på den afgørende kendsgerning, at lærernes store ledighed skyldes bevidste politiske dispositioner.

Siden 2010 er der nedlagt mere end 10 procent af samtlige lærerstillinger, i tørre tal 3.364 stillinger, og Danmarks Lærerforening regner selv med, at yderligere 900 stillinger nedlægges i år. Til trods for at elevtallet i samme periode kun er faldet med 1,5 procent.

Lærernes ledighed skyldes med andre ord især, at stillingerne slagtes på rekordtid og i rekordomfang - og her skal man vist være ualmindelig virkelighedsfjern for at bilde nogen ind, at dette ikke indebærer en kvalitetsforringelse af folkeskolen.

Bondo Christensen erkender da også selv, at den fremlagte model ikke er optimal: »Det allerbedste var, at man gik igang med at ansætte rigtig mange lærere ude i den danske folkeskole.« (Deadline, 9.5.2012).

Ja, men så kæmp for det. Mere intensivt end nogen sinde. De seneste års uansvarlige eliminering af lærer-stillinger skærer dybt i det bærende lag af det, vi plejer at kalde Danmarks vigtigste råstof: Viden og uddannelse. Det er dét ansvar og den bane, politikerne skal holdes fast på.

Ingen grund til at forære dem endnu en glidebane - de har mere end rigeligt i forvejen.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 11.5.2012