Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Paranoia à la Breivik

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er utvivlsomt et forsvindende fåtal, der sympatiserer med Anders Behring Breiviks blodige terroraktioner, der kostede 77 mennesker livet i Norge sidste år, og dette fåtal er næppe forøget i kølvandet på hans retssag.

Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til bekymring. Ser man på kommentarer på diverse internet-fora, er der dem, der nikker forstående eller ligefrem anerkendende til Breiviks analyser og motiver.

Ingen kan betvivle, at Breivik - og enhver anden, der er parat til at slagte vilkårlige mennesker i flæng - er dødsensfarlig, men der er heller ikke grund til at overdramatisere terrortruslen, der kun uhyre sjældent udmønter sig i gennemførte terroraktioner i Vesten. Men når vi trækker Breiviks konkrete misgerninger ud af ligningen og alene ser på den strategi, han opruller, er hans tankegang slet ikke så enestående, som man kunne tro: »Hvis man ikke dehumaniserer fjenden, kan man ikke angribe. Derfor har jeg dehumaniseret dem, jeg betragter som legitime mål,« forklarede han i retten (EB.dk, 20.4.2012).

En tankegang, der også er kommet til udtryk i Den Danske Forenings medlemsblad: »Eksistentielt, territorielt og materielt er de masser, som i dag indstrømmer fra de muhamedanske lande, vore fjender, og frihedskampen består i dag nøgternt set i at dehumanisere dem verbalt, før det kan blive politisk legitimt at fjerne dem fysisk fra vort område.« (Danskeren nr. 1, 2004).

Skønt der naturligvis ikke er nogen grund til at antage, at der er skyggen af overlapninger i forhold til gerningshensigt, er den bagvedliggende strategi imod 'fjenden' den samme: en åbenlys dehumanisering.

Men der er andre paralleller, der ligger lige så langt fra Breviks gerninger som Den Danske Forening, men som også overlapper konkreter i hans grundlæggende analyser. Analyser, hvis hovedtræk kommer til udtryk på et stort antal indvandrerfjendske og islamkritiske hjemmesider og i bevægelser og partier, som rækker ind i dele af højrefløjens mainstream-landskab i Danmark og det øvrige Europa.

Og nej, jeg mener selvfølgelig ikke hermed, at der er danske folketingsmedlemmer, som er spor 'medansvarlige' for (eller er skjulte støtter af) Breiviks massemord, men jeg mener, at det er relevant at problematisere fællestræk i udbredte nationalistiske og indvandrerkritiske analyser og perspektiver.

For akkurat ligesom der selvfølgelig er overlapninger mellem den islam-forståelse, som islamistiske terrorister og en række mainstream-muslimske organisationer hylder i deres grundlæggende verdenssyn og samfundsanalyser, uden dermed at være spor enige i det rimelige i terrorgerninger, er der afgørende fælles perspektiver, som strækker sig fra de mest rabiate nationalister til en række mainstream-politikere på højrefløjen, uden at de dermed behøver være spor enige om midlerne.

Forskellen er, at yderligtgående muslimers perspektiver slet ikke har nogen realpolitisk magt eller indflydelse i Europa, hvilket nationalisters perspektiver i stigende grad har.

Den grundopfattelse, som Breivik deler med en række etablerede debattører og politikere, består i, at den vestlige kultur er »truet« af indvandringen i almindelighed og muslimer i særdeleshed. At man udkæmper en »modstandskamp«, der skal »forhindre vor kultur i at blive dekonstrueret«, som Breivik har udtrykt det i retten, og at man er oppe imod en »multikulturel« agenda og regulær »islamificering«, der aktivt fremmes af »kulturelitens« arrogance og mediernes (selv)censur.

Dette kompleks af notorisk vrøvl er kernen i et fælles samfundsperspektiv, som deles af større politiske grupper med voksende indflydelse i Europa, hvor anti-islamiske initiativer, hjemmesider, bevægelser og partier i modsætning til deres selviscenesatte offerrolle netop stortrives både i debatten og ved valgene. Og det til trods for, at den eneste »islamisering«, der foregår, er den, at muslimer ligesom alle andre religiøse medborgere selv har ret til at dyrke deres egen religion, og at vi andre har måttet opleve nogle badeforhæng og spise nogle halalslagtede kyllinger, hvis kulturomvæltende potentiale man skal være ualmindelig paranoid for at frygte.

Men nationalistiske grupperingers maniske fremhævelse og spredning af selektive pressehistorier om kriminalitet, så snart en indvandrer er involveret, hældes rask væk ned i den anti-islamiske gryde og fyrer op under paranoiaen om muslimernes erobringstogt og 'kulturelitens' islamificering.

Det er denne propagandavirksomhed, det er så nødvendigt at afdække og imødegå. Det er således ikke islam, der undergraver de åbne retssamfund, og selvfølgelig ikke islam-kritikere eller nationalister, der diskrimineres. Men som Amnesty International har beskrevet det i en aktuel rapport, hersker der derimod langt ind i de europæiske vælgermasser en indskrænket og fordomsfuld foragt for muslimer, som afføder klokkeklar diskrimination.

Ikke Breiviks terror, men den forbudsparate, proportionsforvrængende og rettighedsindskrænkende tendens, der flyder langt ud over snævre nationalistiske kredse og ind i mainstream-politik, underminerer og polariserer gradvis åbne og inkluderende retssamfund.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 27.4.2012