Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forankringen uden for tid og rum

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Brad S. Gregory: The Unintended Reformation. How a Religious Revolution Secularized Society. Belknap Harvard, 574 sider, indbundet. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥

Fornuftens optimistiske fremskridtstro på eksistensens og vidensfelternes vegne sprudlede i lærde kredse op til 1900-tallet, hvor man endnu havde Første og Anden Verdenskrigs monstrøse krigshandlinger og den knusende totalitarisme til 'gode', der lagde sig som en jernhånd over store dele af det tyvende århundrede.

I dag er det åbenlyst gået rivende galt, mener den amerikanske historiker Brad S. Gregory i et skarpt og ambitiøst værk, The Unintended Reformation, ifølge hvilket den delvist sekulære modernitet i Vesten er en forfaldshistorie, der også kan føje kapitalistisk udbytning og globale klimaforandringer til synderegisteret.

Når moderniteten har fejlet, skyldes det, at reformationen sprængte troens fælles-kristne referenceramme og uforvarende lod fornuften erstatte resterne med et nyt virvar af stridende værdier og sandheder. Det tilsyneladende autoritetsopgør, der lå i den lutherske doktrin sola scriptura, ifølge hvilket Bibelen skulle erstatte paven som kristendommens højeste autoritet, banede stik imod intentionerne vejen for en ensidig fornuftsdyrkelse med fatale konsekvenser.

Helligånden var så at sige sluppet ud af flasken, og en jungle af rivaliserende kirker bidrog til den gradvise marginalisering af troen, hvorefter en gudløs fornufts relativistiske Kingdom of Whatever har kendetegnet en vestlig hyperpluralisme i frit fald.

Nøglen, vi har smidt væk, er forståelsen af, hvad Gud er - eller rettere ikke er. Reformationen har således undermineret den for Gregory altafgørende pointe, at Gud er radikalt ontologisk anderledes end verden. Derfor har den misopfattelse kunnet sprede sig, at Skaberen er 'modbevist' eller overflødig, eftersom naturvidenskaben med voksende succes har forklaret årsagssammenhængene i universet. Eller som udtrykt i de berømte ord om Gud af den franske fysiker Laplace i begyndelsen af 1800-tallet: »Jeg har ikke brug for den hypotese.«

Naturvidenskaben kan imidlertid hverken modbevise eller begrebsliggøre Gud, fordi skabelsen og miraklerne er betinget af, at Gud slet ikke er en del af rum og tid, understreger Gregory, hvilket bl.a. kommer til udtryk derved, at Gud har skabt verden af intet (creatio ex nihilo). Illusionen om en modbevist Gud har også revet tæppet væk under den kristne moral, og resultatet er en modernitet uden moralsk kompas, hvor en uhæmmet vækstfilosofis »endless Shopping circle« har katastrofale omkostninger for både miljøet og moralen.

Man kan diskutere omfanget af problemet, men næppe, at Gregorys bekymring er væsentlig. Det er dog et åbent spørgsmål, hvorvidt den enhed i kristne værdier og fælles teologisk referenceramme, han savner, er ønskelig. Kan den netop ikke kun genoprettes ved et doktrinært og autoritært tryk, og er pluralismen overhovedet det faresignal, han gør den til?

Ikke mindre problematisk er det, når han indbygger tvivlsomme 'konstanter' i sin trosbygnings bolværk mod fornuftens tilsyneladende trusler. F.eks. er doktrinen om skabelse ud af intet ikke udtrykt i Bibelen, som Gregory ellers henviser hyppigt og autoritativt til, og for det andet er det mildest talt et diskutabelt postulat, når han anfører, at »det er præcis på grund af - og kun på grund af Hans radikale forskel fra skabelsen - at Gud kan være til stede« i verden.

Uundgåelige indvendinger, såsom hvordan noget ikke-rumligt og ikke-tidsligt skulle kunne være til stede og agere med et særegent formål i rum og tid, fortoner sig. Og hvordan en moral kan udledes heraf, og hvorfor den i givet fald må være mere i pagt med den ene eller anden historiske religion, ideologi eller bog, bliver heller aldrig klart.

Det er ikke nok at vende tallerkenen om og fastslå, at menneskerettighederne lige så lidt som Gud kan funderes naturvidenskabeligt. For behøver en begrundelse for menneskerettigheder egentlig hvile på meget mere end den afgørende historiske erfaring af, at beskyttelsen af individet ganske enkelt er en god idé i kontrast til totalitære rædsler og autoritær undertrykkelse? At henvise til en ikke-rumlig og ikke-tidslig garant for moralen tilføjer ikke i sig selv nogen ekstra argumentationsvægt - og Gud er som bekendt også blevet brugt som garant for meget andet end næstekærlighed.

The Unintended Reformation kommer ikke ud over klassiske problemer ved at hævde en forankring uden for tid og rum, men rummer dog flere tankevækkende vinkler på reformationens konsekvenser og modernitetens udfordringer, som både troende og ikke-troende kan have udbytte af at stifte bekendtskab med og reflektere over.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 14.4.2012