Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Sindssyg udvisning pga. sindssyg udlændingepolitisk arv

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er desværre stadig eksempler på danske politikeres og myndigheders groteske mangel på helt elementær omtanke, fleksibilitet og rimelighed i udvisningssager.

Kate Mullings har boet i Danmark i over syv år, er gift med en dansk mand og har en datter på 20 måneder.

Men hun skal smides ud af Danmark. Hendes familie skal tvinges fra hinanden eller tvinges til at forlade Danmark, hvis de vil forblive sammen. Hvor sygt kan det blive?

LÆS: Udrejsesag pga. dårligt engelsk

Hun har som nævnt boet her i syv år, er gift og har en datter - der burde ikke være ét eneste ord MERE at sige, end at SELVFØLGELIG får hun opholdstilladelse. Hvis der er for fem flade ører common sense og indlysende rimelighed tilbage.

Men nej. Afslag på dansk opholdstilladelse. Skrid.

Hvorfor? Fordi hun ifølge Udlændingestyrelsen mangler de sidste point for blive familiesammenført og opnå opholdstilladelse.

Hvad mangler der da? Hendes ENGELSKKUNDSKABER er ikke tilstrækkeligt dokumenteret!

Hun kommer fra Ghana og har ikke et skolebevis, der dokumenterer, at hendes ENGELSK er på et tilstrækkeligt højt niveau.

Hvor afsindig er ikke en sådan afgørelse?

Men det bliver endnu mere absurd.

Kate Mullings har ikke alene haft engelsk på højt niveau i Selandia - Center for erhvervsrettet uddannelse, hvor hun fik ti (10!), men hun har såmænd talt engelsk lige siden sin barndom i Ghana!

Allernådigst har Justitsministeriet vurderet, at hun kan blive i Danmark, mens man behandler hendes klage over afvisningen på ansøgningen om opholdstilladelse.

Så er det man spørger sig selv: Hvilke hjerteløse og tankeløse politikere kan længere forsvare, at det overhovedet har været nødvendigt for hende at klage? At der overhovedet kan træffes så hamrende absurde beslutninger om landsforvisning?

Kære regering: I er ikke ubekendte med de kyniske konsekvenser af den hjerteløse populistiske strategi, dansk lovgivning har arvet efter Dansk Folkepartis indflydelse det foregående årti på dette felt, og som fortsat smadrer familier på grund af indlysende urimeligheder. Der ER sket udlændingepolitiske fremskridt, men der er et pænt stykke vej endnu - få dog nu ryddet op i absurditeterne.

Og kære sagsbehandlere: Ét er, at I selvfølgelig skal forholde jer til gældende regler. Men kan nogen virkelig medvirke TAVST til at insistere på sindssynge detaljer, der skriger så åbenlyst til himlen af skingrende urimelighed, UDEN selv at sige fra, UDEN selv omgående at gå til pressen? Jeg håber det ikke.

For ansvaret standser ikke på det politiske niveau. Enhver sagsbehandler, der ikke selv går til pressen eller slår sin næve i bordet imod så hjerteløst idioti, er medansvarlig. Simpelthen.

Få hjernen og hjertet ud af isboksen - selvfølgelig skal Kate Mullings ha' opholdstilladelse.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 6.4.2012