Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

SF's totalstat vil diktere børneopdragelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det er Big Brothers formynderiske omklamring, der går igen i den politik, hvor Staten altid ved bedst og ikke bare skal sikre fælles goder og fælles færdselsregler borgerne imellem, men også udøve sindelagskontrol og diktere den enkeltes moral.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er således ikke de lediges minister, men derimod moralens og sindelagets minister, der føler sig hævet over (og kaldet til at korrekse) lediges moralske habitus, så de »møder kontanthjælpssystemet med den sunde indstilling, at det er er min sidste mulighed, og at jeg gør alt, hvad jeg kan for at forsørge mig selv igen« (Information, 2.12.2011).

Som om ledigheden er de lediges skyld pga. deres 'usunde' indstilling, og som om beskæftigelsen springer ud som forårsgrønne blade, når den ledige har fået læst og påskrevet af Big Mother Frederiksen?

SF går nu skridtet videre. Partiets landsledelse er således skredet endnu længere ud i statsformynderiet og vil også diktere forældre, at de skal opdrage deres børn efter statsbestemte værdier.

I landsledelsens udkast hedder det bl.a.: »Enhver myndig borger har pligt til så vidt muligt at forsørge sig selv, at overholde landets love, betale sin fastlagte skat, udvise respekt over for andre mennesker og for fællesskaberne samt opdrage sine børn til at opfylde disse pligter.« (Citeret efter Information, 11.3.2012).

Det ville næsten være komisk, hvis ikke det var så absurd. SF-staten skal hele vejen ind i hovederne og sindet, så vi ubehjælpsomme forældre lærer, hvordan vi skal opdrage vores børn til at blive pligtopfyldende, lydige og moralske borgere til gavne for den Store Stat.

For hvordan i alverden skulle vi ellers finde ud af, hvad vi stiller op med vore uregerlige børn, der uden SF's omklamrende bekymring bare vil blive opdraget til dovne, umoralske, skattesnydende og respektløse skarn, ikke sandt?

Eller venligere, men træffende udtrykt af SF's Trine Pertou Mach, der er blandt partiets interne kritikere af udkastet: »Jeg ville aldrig have skrevet den sætning ind. Ikke fordi jeg er uenig i, at man skal betale sin skat, men børneopdragelse hører ikke hjemme i et principprogram. Der er vi vist lige lovligt langt inde i spisestuen hos folk.«

Der er utvivlsomt behov for et opgør med en anakronistisk og ideologiseret program- og slagordstradition, som også i SF har været endnu mere støvet end Den Kolde Krig, men partiet synes så forhippet på at strømline stilen, at den magtkritiske og antiautoritære profil samtidig er ved at gå fløjten i processen. Lidt for mange i partiet har måske glemt, hvad det var for et statsformynderi, man vel også sagde farvel til, da man brød med kommunisterne for et halvt århundred siden?

Paradoksalt nok synes landsledelsen således i virkeligheden at genadoptere autoritære træk fra den socialistiske forhistories formynderiske overdrev, mens man til gengæld åenbart går meget stille med dørene, hvad angår sin egen historiske frihedstraditions magt- og kapitalismekritik.

»Den populistiske analyse er stærkere end den politiske analyse. Der er ingen analyse i udkastet. Det er Socialdemokratiet light,« siger Pernille Frahm til Information.

SF defilerer simpelthen ud i sandet og bliver ét med tapetet på Christiansborg. Det er således let nok at få øje på Enhedslisten og De Radikale både i kampene og i samarbejdet med Socialdemokraterne - men SF er blevet mere og mere usynlige.

Og når partiet endelig kommer på lystavlen, er det en synlighed, der ofte blot dementerer partiets selvstændige profil. Et symptomatisk eksempel har vi netop bevidnet, hvor Villy Søvndal for at tækkes Socialdemokraterne måtte tilbagekalde et af sine meget få perspektivrige tiltag om at afvise tortur-oplysninger.

SF er hastigt ved at overflødiggøre sig selv.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 12.3.2012