Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Politisk kynisme bag uhyggelige førtidspensionssager

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Jeg synes generelt, at vi har en måde at køre det sociale system på, som nærmer sig tortur,« fastslår 27-årige Maj Nielsen, der ikke kan få førtidspension.

Hun lider af kronisk hovedpine 24 timer i døgnet, har konsulteret 15 forskellige praktiserende læger, været på to hospitaler, opsøgt seks neurologer, tre neuropsykologer, to psykiatere og en række psykologer, fysioterapeuter, kraniosakralterapeuter og alternative behandlere. Uden held. Diagnoserne lyder: posttraumatisk hovedpine og post commotio. Blandt andet.

Hun kan ikke læse, skrive, høre musik eller snakke, løfte og dyrke motion i mere end kort tid uden at hendes i forvejen konstant stærke hovedpine forværres yderligere af svimmelhed, kvalme og ledsmerter.

Der er ingen som helst behandling. Overhovedet.

Oveni dette fysiske smertehelvede er Maj Nielsen blevet tvunget gennem endeløse møder, sager og behandlingsforløb, fordi den politiske kynisme har nået et så sindsygt frysende niveau, at man forsøger ALT for at forhindre, at hun kan få varig økonomisk hjælp.

Maj Nielsen beskriver i en kronik sin sag og bemærker bl.a.:

»Jeg har været igennem et syv år langt forløb, hvor jeg har været i behandlingsforløb, været sygemeldt, gået hjemme og ventet på afgørelser, klagesager og et forsøg på at prøve at gå på uddannelse samt forløb hos Incita for at se, om jeg kunne sendes i praktik eller arbejde.

Og jeg spekulerer bare på, hvad det er, regeringen mener, de kan gøre for mig ved at sende mig ud i fem år mere af det samme?

Hvad er det, I påstår, I kan gøre, som ikke allerede er prøvet - igen og igen og igen - vel at mærke uden effekt?

Hvad der så er endnu mere fortvivlende for mig i det her er, at jeg har været tvunget til at bruge den utrolig lille mængde overskud, jeg kan gøre godt med, hver dag på min sag hos kommunen.

På endeløse møder, hvor jeg skal sidde og snakke om min sag. Problemet er, at en del af min skade er, at jeg ikke længere kan overskue og gennemskue komplicerede sammenhænge og derfor faktisk ikke er i stand til at italesætte dem, og alligevel er det mig, der skal tale min sag hos kommunen - selvom min skade faktisk gør, at jeg ikke er i stand til det.« (Politiken, 6.5.2012).

Hun har bogstavelig talt tigget og bedt om endelig at få førtidspension, så hun kan få fred for ydmygelsernes sejpineri i overbelastende samtaler, der gennemtvinges trods flere eksperters utvetydige konstatering af, at hun er og bliver kronisk skadet.

Alligevel har hendes førtidspensionsansøning trukket ud i snart halvandet år. Status er så oven i købet, at hun sågar tidligst kan få førtidspension om 13 år (tretten år) pga. den varslede 'reform', da hun kun er 27 år og således kan se frem til yderligere en uoverskuelig og fuldkommen formålsløs årrække i 'systemets' helvede.

Desværre står hun ikke alene. Alt for mange, både under og over fyrre år, lider ikke blot under manglende arbejdsevne, men under politisk kynisme, tvunget ned over sagsbehandlere, der til tider sågar overivrigt effektuerer en frysende foragt for det faktum, at der FINDES mennesker i dette land, som ikke KAN arbejde.

Men man kan åbenbart ikke få førtidspension, selv om man lever i et kronisk smertehelvede og som utallige ledige i lignende situationer har altoverskyggende behov for at få FRED for sagsbehandlere og afstumpede politikere, der vil 'reformere', det vil sige umyndiggøre, disciplinere, patronisere, mistænkeliggøre, afprøve, stigmatisere, tvangsaktivere og straffe ledige uden ét gram forstand eller medfølelse i en tid, hvor der ikke engang ER noget arbejde.

Det er et sygt system, det er, hvad det er!

»Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der godt måtte være et par multihandikappede og kronisk skadede mennesker, der sad som politikere,« skriver Maj Nielsen.

Ja. Desværre har vi kun alt for mange følelsesmæssigt afstumpede populister og skrivebordsgeneraler på Christiansborg, der er blottet for forståelse for, hvilket umyndiggørende og nedværdigende tvangsforløb de tvinger ledige igennem. Igen og igen og igen.

APROPOS: ENDNU ET RYSTENDE FORLØB

> Kuldegysende socialsystem

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 7.3.2012