Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Stuerent Dansk Folkeparti?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen har ofte fået ørerne i mediemaskinen for sin historiske udtalelse fra Folketingets åbningstale i oktober 1999, hvor han sagde til Dansk Folkeparti: »Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer; stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!«

SE YOUTUBE-KLIP: Stuerene bliver I aldrig

Adskillige politikere (herunder flere topsocialdemokrater og top-SF'ere) har fordømt Nyrup igen og igen for denne udtalelse og understreget, hvor stuerene Dansk Folkeparti skam er, f.eks. Ole Sohn: »Dansk Folkeparti er lige så stuerent som alle mulige andre partier.« (JP.dk, 24.4.2010).

Og trods Nyrups kontante afvisning i 1999 bestod hans egen regeringsstrategi siden slutningen af 1990'erne reelt også i at kopiere Dansk Folkepartis retorik og nærme sig partiets diskriminationspolitik, og han bærer derfor selv et afgørende ansvar for, at nationalisterne allerede dengang fik kolossal politisk indflydelse pr. socialdemokratisk stedfortræder.

LÆS: Da Nyrup skiftede kurs og banede vejen for DF

Som bekendt kunne denne indirekte indflydelse så veksles til en valgsejr for VKO i 2001, hvorefter Dansk Folkeparti fik altoverskyggende værdipolitisk indflydelse som krumtappen i den politiske magtkabale under VK-regeringen.

Nogle har nok en klar og berettiget fornemmelse af, at Nyrup har fortrudt sin kurs i 1990'erne - ikke ordenes afstandtagen, men den realpolitiske tilnærmelse.

I det mindste har han i de senere år af VK's regeringstid for alvor taget kampen op mod Dansk Folkeparti, både retorisk og politisk. På et møde for europæiske socialdemokrater i Budapest den 17. november 2010 fastslog han f.eks.: »Enough is enough, it's time to fight back.« Også dengang blev han irettesat og hånet af både socialdemokrater og SF'ere for at kritisere Dansk Folkeparti. Dagen efter ovenstående udmelding var signalet fra SF's EU-parlamentsmedlem, Emilie Turunen: »SF til S: Forkert at kritisere højrebølgen.« (Information, 18.11.2010).

Til SSF's overraskelse viste en meningsmåling imidlertid blot en dag senere, den 19. november 2010, at Nyrup langtfra stod alene med sin opfattelse af, at Dansk Folkeparti ikke var et »stuerent« parti. Faktisk delte 46,3 procent af vælgerne denne opfattelse, mens kun 38,2 procent var uenige. Blandt rød bloks vælgere var sågar hele 79,2 procent på Nyrups side.

Som jeg skrev dengang: »Et ydmygende slag i ansigtet på Helle Thorning-Schmidt og Henrik Dam Kristensen, der forsøgte at sætte Nyrup på plads - og en jordskredssejr til Nyrup i SSF's interne værdikamp.« (Politiken.dk, 19.11.2010).

Af mange grunde kan det dog undre, at denne diskussion nu dukker op igen. Til TV2 Nyhederne har socialminister Karen Hækkerup således for nylig udtalt, at Dansk Folkeparti »bestemt« er et stuerent parti, efter at de netop har indgået et trafikforlig sammen med regeringen og Enhedslisten.

Hvad er op og ned?

Nyrups udtalelse i 1999 var uheldig og upræcis på grund af ordvalget mere end substansen, som han politisk jo heller ikke lagde samme afstand til, som han gjorde retorisk. Dengang.

Men substansen gav dengang - og giver fortsat - mening, for på f.eks. en Hal Kochsk og Karl Poppersk skala for demokratiske partier scorer Dansk Folkeparti selvfølgelig umådeligt lavt med deres talrige forbudsforslag og klapjagten på minoritetsgrupper og anderledestænkende, der gør op med både ånd og bogstav i det åbne samfund. I den forstand er det et parti, der adskiller sig markant fra de øvrige herhjemme (om end især Søren Pinds assimilations-fløj i Venstre har nærmet sig voldsomt og dele af Socialdemokraterne og SF i deres udmeldinger ligeledes er rykket partiet nærmere).

Men selvfølgelig er der intet odiøst i at forhandle med partiet, ligesom der heller intet odiøst er i at lade dem levere stemmer til f.eks. dyrevelfærd og trafik. Derfor er TV2's spørgsmål om 'stuerenhed' også i bedste fald ureflekteret og uinteressant. I denne kontekst.

Jeg ville ikke selv vælge ord som »sturent« eller »ikke-sturent« om partiet. Substansen i diskussionen er en anden end dette ord og de associationer, det kan vække.

Dér - og kun dér - hvor Dansk Folkeparti i den grad repræsenterer en særegen politisk fare mod selve det åbne samfund og dermed mod konkrete individers frihed og integritet, er og bliver på det rets- og værdipolitiske område og i den generaliserende propaganda, hvor partiet flere gange har afsløret en utilsløret diskriminations- og assimilationspolitik med totalitære tendenser.

LÆS: Dansk Forbudsparti

Det burde Karen Hækkerup have haft format nok til i det mindste ikke at negligere, også selv om hun ikke ville spolere den gode trafikforligsstemning.

Selvfølgelig er det uproblematisk, når Dansk Folkeparti bare lægger stemmer til forskellige politikområder, så længe regeringen ikke giver en lillefingers indrømmelse på det værdipolitiske område - men værdipolitisk burde der heller ikke herske den mindste tvivl om, at regeringen er på Dansk Folkepartis klare modstanderhold.

Man kan ganske enkelt ikke være på det åbne retssamfunds side uden samtidig at lægge afstand til Dansk Folkepartis værdipolitiske agenda.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 5.3.2012