Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kaos på Aarhus Universitet

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Det sejler på Aahus Universitet. Eksterne lektorer uden lønudbetalinger i månedsvis, eksamenslokaler, der viser sig at være under ombygning, regninger, der ikke bliver betalt, hober sig op. Og hverken medarbejdere eller studerende tages med på råd om noget som helst af en magtfuldkommen ledelse. Den topstyrede sammenlægning af fakulteter og institutter har slet og ret medført kaos, og formanden for Studenterrårdet, Thea Frederiksen, konstaterer, at »tilliden til ledelsens plan er ved at være slut« (Information, 22.2.2012).

Højt til debatloftet er der afgjort heller ikke. Under en storm af bortforklaringer har universitetsledelsen forsøgt at lukke munden på musikprofessor Linda Maria Koldau, der kritiserede universitetet i en kronik i Politiken sidste sommer.

Hendes bredside tog udgangspunkt i Humaniora på Aarhus Universitet, men sigtet var en generel kritik af et universitet, hvor topstyring og erhvervspræmisser har taget overhånd. Koldau slog til lyd for elementær faglighed og fordybelse, mens hun påpegede, at universitetets fokus på buzzwords som »entrepeneurship« og »fleksibilitet« ikke alene er varm luft, men hverken gavner forskningen, de studerende eller erhvervslivet.

I stedet for blot at tage den åbne diskussion har universitetsledelsen inddraget hendes ytringsfrihed og er utvivlsomt på vej med en fyring.

Ledelsen »hader«, når medarbejdere fortæller om problemer, fastslår professor Peter Harder, der problematiserer universiteternes koncernstruktur og påpeger, at behovet for ekstern finansiering generelt gør dem ekstremt ømtålelige for deres 'image': »Som det er nu, behøver ledelsen ikke engang at svare på den kritik, man mander sig op til at komme med. Derfor opleves pressen ofte som den eneste mulighed for overhovedet at blive hørt. Og så er man illoyal, bryder fortrolighed, skader arbejdspladsen osv. ...« (Information, 19.2.2012). Man forstår, hvorfor lektor Hans Hauge må efterlyse »senil ulydighed« fra de ældre forskere, for de fleste yngre dukker sig og holder kritikken for sig selv (Information, 14.2.2012).

Og mens professor Koldau skal holde kæft, er der gratis skud i skydeteltet for at plaffe løs efter hende fra alle sider. Professor Svend Erik Larsen kan patroniserende dissekere hendes cv i Information, og professor Henrik Kaare Nielsen beskylder Koldau for at ville »vride armen om på universitetet« for at få sin vilje. Sørme noget af en bedrift for én professor over for en nærmest almægtig universitetsledelse.

Men alt, der måtte handle om forskellige faglige synspunkter, personlig profilering eller personaleproblemer er en sag for sig. Derimod rækker universitetsledelsens kuldegysende fremgangsmåde over for Koldau langt ud over samarbejdsvanskelighederne i en snæver kreds af kolleger, når man med en kafkask proportionsforvrængning stempler professoren som intet mindre end en trussel mod et helt fags »fremtid«.

Det handler ikke om at være enig eller uenig med Koldau, men om at erkende selvfølgeligheden i retten til at fremføre kritik uden vanvittige repressalier. Universitetsledelsen - eller rettere dele af den med rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og dekan Mette Thunø i spidsen - har ikke blot ageret med uklædelig autoritær kynisme for at lukke munden på en professor, men benytter sig af en retorik, der selv for udenomssnakkende politikere ville være under niveau.

Altimens protesterne mod »tavshedstyranniet« og »spytslikkerkulturen« griber om sig under topstyringen og det administrative kaos, der hersker på Aarhus Universitet, proklamerer rektor Holm-Nielsen således, at der hersker »ubegrænset frihed« ...?

Halleluja.

Dekanens blanke afvisning af kritikken falder i samme genre: »Jeg bemærker, at hun ikke har nogen eksempler på, at nogen har modtaget repressalier, fordi de har været ude i medierne eller har kritiseret på Aarhus Universitet.« (Politiken, 18.2.2012).

Skønt dét præcis er, hvad sagen om Koldau indlysende eksemplificerer. Og hvad med seniorforsker Mette Jensen, der blev truet med fyring fra Aarhus Universitet i 2009 pga. offentlig kritik af universitetets tætte tilknytning til Cheminova? Alligevel fortsætter Thunø i samme spor: »Vi har en debatavis, der hedder Univers, der er fyldt med debatindlæg. Jeg forstår ikke, hvad hun mener.«

Javel? Den debatavis, der tidligere hed Campus, og som i 2010 bortcensurerede et indlæg af universitetets tidligere kommunikationsrådgiver Claus Jakobsen, som vovede at kritisere rektorens begejstring for brugerbetaling. 'Begrundelsen' for at annullere et tilsagn om offentliggørelse var en omlægning af avisen, hvorom Claus Jakobsen udtalte: »For mig at se er det helt klart sket for at stoppe min kritik af rektors holdning til brugerbetaling. Den linje er skadelig for universitetets troværdighed, for universitetet bør netop være åbent for det omgivende samfund og åben for en debat om landets uddannelsespolitik.« (Jyllands-Posten, 25.1.2010).

Men Thunø »forstår ikke«, at ledelsen kritiseres for at fremme spytslikkeri og tavshedstyranni på et universitet, hvor alt er topstyret, ytringsfriheden krænkes og kaos hersker?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 24.2.2012